To Brøndby-spillere med fra start i finsk nederlag
Finland tabte søndag aften 2-1 til Nordirland. To Brøndby-spillere var med fra start. Både Lukas Hradecky og Teemu Pukki var med fra start, da Finland søndag af

Finland tabte søndag aften 2-1 til Nordirland. To Brøndby-spillere var med fra start. Både Lukas Hradecky og Teemu Pukki var med fra start, da Finland søndag aften skulle op mod Nordirland i EM-kvalifikationen. Kampen spillede i Nordirland og hjemmeholdet vandt også fortjent, selvom finnerne kom bedst ud. Finland startede nemlig kampen bedst og havde fint med spil i første halvleg, dog uden at skabe de helt store chancer. Teemu Pukki blev ikke for alvor sat i scene og havde derfor svært ved at sætte sit præg på kampen. I den anden ende var Hradecky sikker i alle sine indgreb. Læs også: Fuld spilletid til Hasani Hjemmeholdet åd sig mere og mere ind i kampen og formåede at presse finnerne længere og længere tilbage på banen. Efter 26 minutters spil diskede Brøndby-keeperen op med en klasseredning, da en nordirer spilles helt fri i feltet. Hradecky måtte ud i sin signaturredning, den finske søstjerne, og den svigtede ikke. Seks minutter senere var han dog chanceløs, da Kyle Lafferty efter et frispark modtager bolden i feltet. Han firsttimer den køligt og sætter den yderligt i målet uden chance for Hradecky. Nordirland lagde et tungt pres på Finland og det endte med en fordobling af føringen blot fem minutter efter scoringen til 1-0. Igen er det Kyle Lafferty der er på spil i feltet. Et indlæg bliver sendt ind i feltet og Lafferty er eneste nordirer. Han vinder hovedstødsduellen mod to finske forsvarsspillere, som dækker mildest talt dårligt op, og placerer hovedstødet så yderligt, at Hradecky endnu en gang må kaldes chanceløs. 2-0 var stillingen ved pausen. Anden halvleg blev en noget mere kedelig affære. Nordirland var tilfredse med føringen og angreb ikke for alvor, mens Finland ikke formåede at lægge et tungt pres på hjemmeholdet. Det eneste man for alvor så til Pukki var en aktion efter 49 minutter, hvor han bliver sendt i dybden og fanger bolden i feltet. Herefter tager han nogle gode træk og lægger smart bolden ind foran mål, men ingen medspillere kommer til den. Pukki blev udskiftet efter 70 minutters spil efter en svær kamp, hvor han ikke fik meget at arbejde med. Læs også: Danmark uden chancer Finland fik dog pyntet på resultatet, da Beret Sadik, som blev indskiftet for Teemu Pukki, reducerede for finnerne. Målet burde da nok have været annulleret. Sadik stod i offside-position da en holdkammerat tog et skud udefra. Den tidligere OB-keeper Roy Carroll kunne kun halvklare og gav en ripost, som Sadik kom først på og sparkede sikkert i nettet. Målet faldt dog alt for sent i det 91' minut og selvom Finland forsøgte at presse på til sidst, var det simpelthen bare for sent. Kampen sluttede 2-1 til Nordirland. Nordirlands startopstilling (4-3-3):Roy Carroll (Notts County F.C.) Conor McLaughlin (Fleetwood Town) - Johnny Evans (Manchester Utd.) - Gareth McAuley (West Bromwich Albion) - Chris Brunt (West Bromwich Albion) Steven Davis (Southampton) - Chris Baird (West Bromwich Albion) - Oliver Norwood (Reading) Niall McGinn (Aberdeen) - Kyle Lafferty (Caykur Rizespor) - Jamie Ward (Derby)Finlands startopstilling (4-5-1):Lukas Hradecky (Brøndby) Sebastian Sorsa (HJK Helsinki) - Joona Toivio (Molde) - Niklas Moisander (Ajax) - Jere Uronen (Helsingborg) Alexander Ring (FC Köln) - Kasper Hamalainen (Lech Poznan) - Tim Sparv (FC Midtjylland) - Roman Eremenko (Rubin Kazan) - Sakari Mattila (Bellinzona) Teemu Pukki (Brøndby)