To argentinske assists i sikker sejr
Bundholdet Silkeborg kæmpede det bedste de kunne, men Brøndby var bedre i alle spillets facetter, og hentede en fortjent 2-0-sejr - den fjerde i træk på udebane

Bundholdet Silkeborg kæmpede det bedste de kunne, men Brøndby var bedre i alle spillets facetter, og hentede en fortjent 2-0-sejr - den fjerde i træk på udebane. Første halvleg var som et langt stormløb mod Silkeborg-keeper Thomas Nørgaard, men Brøndby havde ofte svært ved for alvor at komme til afslutninger. Den føste rigtigt farlige, kom efter 25 minutter, hvor Alexander Szymanowski fik presset bolden fra en modstander, og efter et par træk kunne slå et knivskarpt indlæg ind i fødderne på Teemu Pukki, som bragede bolden i målhjørnet. Føringen var bestemt fortjent, og kunne sagtens være blevet større 4 minutter senere, da Brøndbys højreside igen kombinerede sig igennem Silkeborg-defensiven, og Nørgaard kunne afslutte på overliggeren. Det var bare et spørgsmål om tid før den næste scoring kom. 2-0-,ålet var en sand perle. Hjulsager og Larsson spillede Silkeborgs venstreside tynde, og Larsson smed en flad aflevering ind i feltet til Szymanowski, som med en lækker hælaflevering kunne notere sig for sin anden assist i kampen. Andrew Hjulsager behandlede afleveringen med stor kølighed udplacerede keeperen til en 2-0-føring. Anden halvleg blev langt fra lige så underholdende som første. Silkeborg fik stabiliseret deres defensiv, mens Brøndby virkede tilfredse med at køre en sikker 2-0-sejr hjem. For Brøndby blev det til et par blokerede Pukki-afslutninger, mens Silkeborgs farligste mulighed var et indlæg, som fik lov at passere hele vejen gennem feltet. Med sejren bringer Brøndby sig op på 48 point, 4 mere end Randers, som dog har en kamp i baghånden.