Támas Bódog: Alle kender Brøndby i Ungarn
Brøndbys nye assistenttræner, Tamás Bódog, er fra Ungarn. Han er glad for at være kommet til klubben - en klub, som alle kender i hans hjemland, fortæller han.

Brøndbys nye assistenttræner, Tamás Bódog, er fra Ungarn. Han er glad for at være kommet til klubben - en klub, som alle kender i hans hjemland, fortæller han. Alexander Zorniger er ny cheftræner i Brøndby og med sig tog han sin ungarske assistent Tamás Bódog. Den 45-årige træner har både tysk og ungarsk pas, og fortæller, at alle i hjemlandet Ungarn kender Brøndby. - Brøndby IF har en lang tradition, og har det det største (skandinaviske) navn i Ungarn, hvor alle kender dem. FC København har måske domineret de sidste ti år, men på trods af det har Brøndby en helt anden position og historie. Det fascinerer mig, og Brøndby skal tilbage på det niveau, fortæller han til klubbens hjemmeside. Han fortæller også, at det ikke var svært at takke ja til jobbet, da Alexander Zorniger ringede. - Jeg var med Alexander heroppe et par uger før, han blev præsenteret, hvor vi blev vist rundt i klubben. Det så godt ud, og jeg kunne lide det, jeg blev præsenteret for. Alexander ringede så og efter at have talt med min familie, blev vi enige om, at det var en god mulighed at takke ja til. - Jeg synes, det lød som en spændende opgave. Brøndby har et godt navn og vil spille med om pokaler og mesterskaber igen. I sin aktive karriere spillede Bódog blandt andre for Mainz i Tyskland.