3POINT
Nyheder13. jun. 2026

Tivey og Dawson takker af i Brøndby IF

David Tivey og Ben Dawson stopper i Brøndby IF.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen13. jun. 2026

Steve Cooper og Alan Tate har allerede forladt trænerteamet på Vestegnen, og nu er der kommet afklaring på den sidste og tilbageværende del af det britiske islæt.

Fysisk træner David Tivey og assistenttræner Ben Dawson kom begge til Brøndby IF i kølvandet på Steve Cooper, men nu stopper de begge. Det melder klubben på sin hjemmeside.

- Vi har valgt at sige farvel til David og Ben som et led i den samlede proces omkring vores nye sportslige setup, siger fodbolddirektør Julius Ohnesorge til klubbens hjemmeside.

- Med et nyt trænerteam på plads har vi vurderet, hvilke kompetencer og profiler der bedst understøtter vores ambitioner og den strategiske retning, vi bevæger os i. På baggrund af den vurdering er vi nået frem til, at det er den rigtige beslutning at gå hver til sit.

- Jeg vil gerne takke David og Ben for deres engagement, professionalisme og store arbejdsindsats i deres tid i Brøndby IF. De har løftet deres roller med stor dedikation, og vi ønsker dem alt det bedste i næste kapitel af deres karrierer.

Brøndby melder videre, at man fortsat arbejder med sammensætningen af trænergruppen omkring cheftræner Thomas Nørgaard.

Mest kommenterede nyheder