Tirsdag finder Brøndby sin modstander i første kvalifikationsrunde til Europa League
Lodtrækningen til 1. kvalifikationsrunde i Europa League er rykket fra onsdag til tirsdag den 18. juni klokken 15.30. Her finder vi altså ud af, hvem Brøndbys f

Lodtrækningen til 1. kvalifikationsrunde i Europa League er rykket fra onsdag til tirsdag den 18. juni klokken 15.30. Her finder vi altså ud af, hvem Brøndbys første modstander i denne sæson bliver. Brøndby IF sikrede sig på et hængende hår europæisk deltagelse i den kommende sæson. De blågule træder ind allerede i første kvalifikationsrunde og her finder vi snart svaret på, hvem modstanderen bliver. Lodtrækningen til 1. kvalrunde var oprindeligt planlagt til onsdag den 19. juni, men er nu rykket, så der trækkes lod tirsdag den 18. juni i stedet. Det skriver SLO Brøndby på Twitter. Tirsdag vil Brøndby altså finde ud af, hvor turen går hen midt i juli.
OBS! Lodtrækningen til 1. runde er rykket til tirsdag d. 18 juni kl. 15.30. Lodtrækningen til 2. runde sker onsdag d. 19 juni kl. 14.00
— SLO Brøndby IF (@SLO_BrondbyIF) 13. juni 2019
Du kan læse meget mere om Brøndbys mulige modstandere i 1. kvalifikationsrunde her. Fredag ved middagstid optager BrøndbyLyd en Europa League-special med Brøndbys ukronede koefficient-konge Jonathan Holtegaard.