Teis Markfoged
Tipsbladet: Salech-salg sender fem millioner til Brøndby
Yousef Salech står over for et skifte til Cardiff. Det kommer også til at sende millioner til Brøndby IF.

Yousef Salech blev for knap et år siden solgt fra Brøndby IF til svenske Sirius, men nu er angriberen på vej videre i karrieren. Tipsbladet skriver tirsdag aften, at angriberen er ved at blive solgt til Cardiff for omkring 30 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Tipsbladet: Salech i kæmpehandel til Cardiff
Det kommer også til at sende millioner til Vestegnen, skriver Tipsbladet.
Brøndby solgte Salech for cirka fire millioner kroner, men sikrede sig samtidig en videresalgsklausul på 20 procent. Det er altså 20 procent af salgsbeløbet, som ligger over det, Brøndby selv tjente på at sælge ham til Sirius. Det betyder, at salget af Salech til Cardiff kommer til at sende omkring fem millioner kroner til Brøndby.