
Teis Markfoged
Nyheder17. jul. 2025
Tipsbladet: Brøndby sælger Sebulonsen til FC Köln
Ifølge Tipsbladet er Brøndby IF og FC Köln meget tæt på at være enige om et salg af Sebastian Sebulonsen.

Nanna Møller Karlsen17. jul. 2025
Sebastian Sebulonsen er snart fortid på Vestegnen. Tipsbladet skriver torsdag, at Brøndby IF og FC Köln nærmer sig en handel. Tyskerne har forhøjet deres bud til tre millioner Euro, omkring 22,5 millioner kroner, og derfor er parterne tæt på at nå hinanden.
Tipsbladet skriver, at tyskerne nu er tæt på at ramme Brøndbys salgspris, men at de lige skal have de sidste penge op af lommen. Ifølge mediet lød Kölns bud mandag på to millioner Euro, cirka 15 millioner kroner, så Benjamin Schmedes har haft is i maven i forhandlingerne.
Sebulonsens afløser i Brøndby ser ud til at blive 23-årige Oliver Villadsen. Læs mere om det her.