
Carl Johan Dahl
Tipsbladet: Brøndby sælger Kevin Tshiembe
Onsdag morgen skriver Tipsbladet, at Brøndby inden for kort tid sælger Kevin Tshiembe til norsk fodbold.

Brøndby fortsætter med at slanke truppen. Hvert fald hvis Tipsbladets historie onsdag morgen står til troende. I denne omgang er det Kevin Tshiembe, der står foran et skifte til norske fodbold. Her står Vålerenga klar med en ukendt transfersum for at sikre sig den 27-årige forsvarsspiller.
Kevin Tshiembe skulle have fået grønt lys til onsdag at rejse til Norge for at gennemgå lægetjekket og skrive under på en aftale, der binder ham til Vålerenga frem til slutningen af 2027. I Norge spiller de den hjemlige turnering efter kalenderåret, hvorfor Tshiembe har udsigt til tre sæsoner i norsk fodbold.
Det blev til lige under 90 kampe for Brøndby siden skiftet fra Lyngby, men hvor Tshiembes aktualitet på førsteholdet med tiden fadede ud og han blev placeret mere og mere permanent på bænken.