Tilfreds Zorniger: Vores bedste første halvleg mod FCK
Alexander Zorniger var en glad mand, da 3point.dk fangede ham efter kampen til en kommentar om derbysejren over FC København. Alexander Zorniger mener, at sønda

Alexander Zorniger var en glad mand, da 3point.dk fangede ham efter kampen til en kommentar om derbysejren over FC København. Alexander Zorniger mener, at søndagens derby var en kamp mellem to gode hold, men Brøndbys gode start var afgørende for sejren. - Det var måske vores bedste første halvleg mod FCK i min tid. I anden halvleg var det lidt kedeligt. Jeg var ikke tilfreds med, hvordan vi forvaltede vores boldbesiddelse. Vi kunne have gjort langt mere ondt på dem end vi gjorde. Men de fik kontrol, spillede den fra side til side, og så er det altid en mulighed, at vi kan kan lave en fejl. Der var vi for passive, siger Zorniger til 3point.dk, og fortsætter: - Men selvfølgelig er der ikke meget at kritisere, når man slår FC København tre gange i træk. Specielt holdets udvikling gennem det seneste halvandet år glæder cheftræneren. - Hvis jeg husker tilbage på vores første kamp mod FCK, så var alle glade for at få uafgjort mod dem, og måden vi spillede på. Men nu er vi på et højere niveau. De er i gang med at bygge et nyt hold, og vi lavede ikke de store ændringer i vinter. Jeg er glad for udviklingen og præstationen for os i dag. Vi gik ud fra første fløjt og troede på, at vi kunne vinde denne her kamp. Det kan spillerne mærke nu. Brøndby er med dagens sejr videre til DBU Pokalens kvartfinale mod SønderjyskE.