3POINT
Nyheder27. aug. 2017

Tilfreds Zorniger: Meget fortjent sejr

Alexander Zorniger så en meget fortjent Brøndby-sejr mod AC Horsens, som måske endda kunne have været et par mål større. Nu skal der arbejdes fysisk med spiller

3point person
3point.dk27. aug. 2017

Alexander Zorniger så en meget fortjent Brøndby-sejr mod AC Horsens, som måske endda kunne have været et par mål større. Nu skal der arbejdes fysisk med spillerne i landskampspausen. Brøndby hentede tidlig søndag aften en 2-0-sejr på hjemmebane mod AC Horsens. Målene blev sat ind af Johan Larsson og Jan Kliment i en kamp, hvor hjemmeholdet stod for stort set alt farligt. Cheftræner Alexander Zorniger kalder da også sejren for meget fortjent. - Fortjent sejr, det er der ingen tvivl om. Måske skulle vi have scoret et mål eller to mere. Vi havde chancer nok i både første og anden halvleg. Så det var en meget fortjent sejr, siger han til 3point.dk. - Så længe vi skaber chancerne, ved jeg, at vi kan score mål. Vi scorede ikke mod Randers og AGF, men generelt ved vi, at vi kan score. Vi kan skabe vanskelige situationer for modstanderen og kan altid score. Tyskeren mener, at nogle af Brøndbys angribere, som har problemer med at score mål i øjeblikket, måske tænker lidt for meget over tingene. - Angriberne, bortset fra Jan (Kliment, red.) tænker lidt for meget over tingene lige nu. Det viser det meget godt, da Teemu (Pukki, red.) var ti centimeter offside på Johans (Larsson, red.) aflevering. Hvis han havde været onside, havde det været et nemt mål og det hjælper selvfølgelig angriberne. Nu er der landskampspause og for Brøndbys vedkommende betyder det, at der er tid til at dosere spillerne fysisk og få bygget nogle af de nyere tilkomne op. - Vi kommer til at arbejde med at balancere det fysiske niveau hos spillerne. Vi har for eksempel Simon (Tibbling, red.) og Tony (Anthony Jung, red.), som snart også vil få sin chance med venstrefoden. Også Lasse Vigen. De kom alle efter den virkelig hårde periode i pre-season, så nu skal vi bygge dem op og selvfølgelig også give dem den pause, de har brug for. - Ligesom sidste år var det en meget intens start på sæsonen med mange internationale kampe også. Vi doserer spillerne individuelt og vurderer, hvilket niveau de hver især er på. Vi har nok kvalitet i staben til at finde ud af det. Brøndbys første modstander efter landskampspausen er OB på udebane.

Mest kommenterede nyheder