Tilfreds Zorniger gør status: Det har aldrig været kedeligt
Alexander Zorniger er en tilfreds træner efter sin første sæson som træner i Superligaen. Han holder fast i, at holdet har leveret underholdende fodbold for de

Alexander Zorniger er en tilfreds træner efter sin første sæson som træner i Superligaen. Han holder fast i, at holdet har leveret underholdende fodbold for de mange fans. Det var en glad Alexander Zorniger, der mødte pressen, og kunne gøre status på en sæson, der har været mere end godkendt, mener den tyske træner. - Det er en perfekt sæson. Det var ikke en fantastisk sæson. Vi havde et stort antal store, intense og dramatiske kampe. Marketingsafdelingen tog mit citat "Aktion, aktion, aktion" før sæsonen, og det har drengene leveret. Det har ikke altid været de rigtige resultater, men det har aldrig været kedeligt, når fansene er gået ind på dette stadion, og det var vores mål for sæsonen, siger Zorniger til 3point.dk. Hvis nogen havde fortalt mig inden sæsonen, at vi ville få en andenplads. Jeg er virkelig stolt af de to andenpladser, vi har fået. Specielt på grund af måden, holdet har præsteret på. Flere ting har overrasket ham ved Brøndbys sæson. - Først og fremmest er jeg blevet overrasket over det tempo, spillerne har taget spillestilen til sig i. Den måde, spillerne har håndteret det hele på, for de har fået rigtig mange informationer i denne sæson, helt fra begyndelsen. Normalt har vi haft mindst 4 video-møder om ugen, dobbelte træningspas, nogle gange tredobbelte træningspas i løbet af pre-season. Ingen har brokket sig. De har bare arbejdet hårdt. Sæsonen har, udover den store succes, også budt på 6 nederlag i de sidste 6 kampe. Det har dog ingen indflydelse på næste sæson, mener Zorniger, der husker, at folk også var pessimistiske før denne sæson. - Da jeg kom sidste år, var der nogen der spurgte mig: "Hvordan vil du spille dit spil med denne trup? De er for langsomme, for gamle, whatever". Men de har ikke overpræsteret. De har bare lagt fundamentet for vores næste sæson. Brøndby IF's næste sæson starter den 16. Juli.