Tilfreds Zorniger: Gode når vi har bolden
Der stod Brøndby på alt, da SønderjyskE blev sendt hjem til grænselandet med en sæk på 0-4. Efter kampen var Alexander Zorniger tilfreds, men han ser også stede

Der stod Brøndby på alt, da SønderjyskE blev sendt hjem til grænselandet med en sæk på 0-4. Efter kampen var Alexander Zorniger tilfreds, men han ser også steder i spillet, hvor Brøndby skal forbedre sig. Alexander Zorniger kunne søndag se sit Brøndbyhold maltraktere de forsvarende vicemestre fra SønderjyskE. Efter kampen var Zorniger glad for resultatet, men ser flere steder, hvor det er nødvendigt for Brøndby at forbedre sig. -Specielt når vi har bolden, ser det ud som vi gerne vil have. Men der er meget der kan forbedres når vi ikke har den, specielt den fart vi bringer mod bolden når vi ikke har den. Vi ved hvad der vil ske inden situationerne opstår, hvilket vil sige, at hvis vi har 3-4 spillere der har bolden, og vi mister den, så skal spiller 5-6-7 og 8 vide, hvad de så skal gøre, for så kan vi reagere samtidig med, eller endnu hurtigere end modstanderen. Det skal vi gøre bedre, siger Zorniger til 3point.dk. Han beretter samtidig om en trup, der er villige til at tage imod alle de input, han og assistenten Tamas Bodog kommer med. -Jeg sagde efter Berlin at vi har meget kvalitet i truppen, men ikke kun individuelt, også i forhold til at lære ting. Spillerne er glade for at få at vide, hvad de skal, selv når det nogle gange er sværere end andre situationer. De gør det, og de kan se, at det sjoveste i fodbold er at vinde kampe, og derfor gør de næsten alt i øjeblikket. Vi ved hvordan vi skal bringe dem i de situationer, så vi kan spille som vi vil, siger Zorniger. Han slap heller ikke for at forholde sig til Teemu Pukki, som søndag scorede to mål - hans 7. og 8. scoring i de seneste tre kampe. Han mener dog ikke, man kan tale om, at Pukki var banens bedste spiller. -Han er meget vigtig for os i øjeblikket, I kan jo se den selvtillid han har. Jeg tror det er tredje kamp i træk, hvor han bliver banens bedste spiller. Jeg er selvfølgelig glad for, at Teemu stadig præsterer og forbedrer sig, men jeg så Benedict Röcker og Hjörtur Hermannson præstere minimum på samme niveau som angriberne, men angriberne har to mål, mens forsvarsspillerne kan notere sig for et enkelt clean sheet, siger Zorniger til 3point.dk. Næste opgave for Zorniger og Brøndby, bliver torsdag, når Brøndby møder Panathinaikos i Grækenland.