Tilfreds Zorniger efter storsejr: Fremragende præstation
Alexander Zorniger var svært tilfreds med sit mandskabs præstation efter 3-0-sejren i Aalborg. En sejr der blev grundlagt i første halvleg, hvor Brøndby ikke ti

Alexander Zorniger var svært tilfreds med sit mandskabs præstation efter 3-0-sejren i Aalborg. En sejr der blev grundlagt i første halvleg, hvor Brøndby ikke tillod nogle chancer imod sig, mener træneren. Det var en meget tilfreds cheftræner, vi fangede ovenpå Brøndbys 3-0-sejr i Aalborg mandag aften. - Første halvleg var fantastisk. 3-0 var totalt fortjent. De havde ikke en chance i første halvleg, de gik bare efter kontramulighederne. Det er selvfølgelig svært, for Pohl er hurtig, og vi dækkede ikke altid af for hinanden, men generelt set var det en fremragende præstation, siger Zorniger til 3point.dk. - Under opvarmningen så banen ret tør ud, og det er svært når man har bolden mest, men de håndterede det flot i første halvleg. I anden halvleg var der for lidt bevægelse, synes jeg, og der var nogle svære bolde på nogle unødvendige situationer, men nu har vi også en midtugekamp, så selvom det ikke var en del af planen, blev der måske sparet lidt kræfter i anden halvleg. Brøndby vandt overbevisende, og det endda selvom nøglespillere som Christian Nørgaard og Benedikt Röcker ikke var i startopstillingen. Det er en stor cadeau til truppen, mener Zorniger. - Christian er en enorm del af vores spil, men han var ikke helt fit, og så spiller Lasse. Drengene arbejder hårdt for det, og de vil også få deres belønning for det. Vi har en bred trup, selvom vi nu må undvære en af vores angribere, så har vi Besar Halimi og Christian Nørgaard tilbage efter skader, og vi har Röcker tilbage i næste kamp. Det er en god gruppe, som har udviklet sig rigtig meget i det sidste halve år. Brøndbys næste kamp er på torsdag, hvor truppen gæster Haderslev og SønderjyskE i pokalkvartfinalen.