Tilfreds Retov efter sejr: Ikke nemt at vinde i Horsens når først du er bagud
Martin Retov var meget tilfreds med, at det lykkedes Brøndby at vende et truende nederlag til en komfortabel sejr over Horsens. En sejr, der sikrede Brøndby en

Martin Retov var meget tilfreds med, at det lykkedes Brøndby at vende et truende nederlag til en komfortabel sejr over Horsens. En sejr, der sikrede Brøndby en plads i mesterskabsslutspillet. FOTO: Joh-Foto / Mikkel Johansen Martin Retov var ikke tilfreds med starten af kampen, men var glad for, at det lykkedes at vende tingene midt i første halvleg. - Forfærdelige 20-25 minutter i starten af første halvleg. Vi kommer slet ikke ind i kampen, og gør simpelthen ikke det, vi har aftalt. Vi giver dem frispark, vi giver dem indkast, dumme frispark og hjørnespark. Det bringer de sig så også i front med. Så kommer vi rigtig godt tilbage, og i den sidste time spiller vi en rigtig flot kamp, synes jeg, siger Retov til 3point.dk. Særligt er han glad for måden, Brøndby tacklede at være foran, på. - Specielt i anden halvleg er jeg glad for, at vi ikke bare forsvarer, men vi også spiller den anden vej. Det var også noget af det, jeg sagde til dem i pausen, at vi kan ikke gå ud og forsvare en 2-1-føring mod det her hold. Af alle hold kan de bringe bolden ind i boksen, og så kan alt ske. Det skulle vi undgå, og det gør vi ved at presse lidt højere i dag. Vi sørger for, at de ikke har så meget ro til bare at bringe den op i vores boks, så derfor fik vi holdt dem relativt godt ude af den i dag. Brøndby nåede at være foran i lidt over en halvleg, og Retov er glad for at se, at minderne fra tidligere tider i Horsens ikke spillede ind på det mentale plan. - Jeg er faktisk stolt over, at drengene gør det. Man kan hurtigt falde tilbage til de gamle dyder i forhold til det vi så i de første 20-25 minutter. Vi kommer tilbage efter at have været bagud. Og det er ikke nemt at vinde i Horsens når først du er bagud, så det var en stor præstation i de sidste 60 minutter. Med sejren sikrede Brøndby sig en plads i mesterskabsslutspillet, og det betyder, at Brøndby nu kan jagte deres oprindelige målsætning om en plads i top tre. - Vi skal angribe OB’s position. De er fire point foran, og dem skal vi jagte. Vi har to indbyrdes opgør, som vi helst skal vinde, men det kommer vi til at jagte, - Der er mange ting, der skal forbedres. Jeg synes stadig, vi kan blive bedre i vores genpres, der synes jeg vi haltede lidt igen i dag. Det er også op til mig at finde balancen mellem, hvornår jeg vil have dem til at stå højt i banen, og hvornår skal de være klar til at gå i pres. Martin Retov og Brøndby er lige nu på Superligaens fjerdeplads.