3POINT
Nyheder3. nov. 2017

Tilbageblik: Skoubo sikrede seneste Superliga-sejr i Parken

Det er 13 år siden, Brøndby sidst har vundet en Superliga-kamp i Parken. Dengang var det en sikker sejr på 3-1, hvor Morten Skoubo med to mål i første halvleg l

3point person
3point.dk3. nov. 2017

Det er 13 år siden, Brøndby sidst har vundet en Superliga-kamp i Parken. Dengang var det en sikker sejr på 3-1, hvor Morten Skoubo med to mål i første halvleg lagde grobunden for at køre den sikkert i hus. Vi har talt med angriberen, der har gode minder fra kampen. FOTO: Joh-Foto / Mikkel Johansen Vi skal tilbage til den 19. september. Årstallet er 2004. Solen skinner på en flot efterårsdag over Parken, der ligger græstæppe til sæsonens første derby. Starten af sæsonen har båret præg af en del ballade udenfor banen, idet en spillerstrejke havde fjernet fokus fra fodbolden. Men fokus var tilbage, og Brøndby kunne tage til Parken vel vidende, at de var fem point foran ærkerivalerne. Med en sejr kunne de altså øge forspringet til hele otte point efter bare otte runder. Michael Laudrups tropper stillede op i følgende opstilling:Casper AnkergrenDan Anton Johansen - Per Nielsen - Daniel Agger - Asbjørn SennelsJonas Kamper (’69 Sebastian Svärd) - Martin Retov - Kim Daugaard - Thomas KahlenbergJohan Elmander (’87 Auri Skarbalius) - Morten Skoubo (’77 Johan Absalonsen)- Der var lagt op til en rigtig fed kamp. Vi havde ikke vundet derinde i et stykke tid, men der var gang i tribunerne fra start, og det betød, det også gik godt inde på banen, fortæller Morten Skoubo til 3point.dk. Sejren gav et boost Hvis de 40.079 havde forventet en lige kamp mellem to gode hold, så måtte de tro om igen. Brøndby var bedst i alle spillets facetter, og der gik da også kun syv minutter før Morten Skoubo med en lang tå bragte Brøndby i front. - Jeg husker det som et indlæg, som jeg rammer lidt sjovt, men som alligevel triller ind. Det var en god start på kampen. Der går heller ikke længe inden jeg får skrabet en let tap-in ind over stregen, og så havde vi kontrollen derfra, husker Morten Skoubo. Sejren dengang betød meget for klubben, der senest havde besejret FCK i Parken i 1998. Men også for truppens moral var sejren vigtig. - Det blev jo starten på en rigtig god sæson. Det var kun anden eller tredje kamp vi spillede efter jeg kom til. Vi var et hold med mange nye spillere, så det gav os et boost. Vi begyndte at ride på en bølge, og vi var dygtige til at bevare det momentum. Senere i kampen bragte Johan Absalonsen Brøndby på 3-0 på en returbold efter et Martin Retov-frispark, inden FCK’erne i overtiden fik pyntet til 1-3 på et straffespark. Brøndby kan vinde igen på søndag Siden dengang har det dog været så som så med Brøndbys succeser, når FCK har stået som hjemmehold. Det blev i 2007 til en Brøndbysejr i Parken i den hedengangne Royal League, men i Superligaen har holdet ikke vundet i Parken siden dén kamp i 2004. Men det kan sagtens ændre sig på søndag, mener Morten Skoubo. - Jeg får desværre ikke set så mange kampe, men jeg kender stillingen og følger lidt med. Jeg skal også i Parken og se kampen på søndag, og det er jeg meget spændt på. Det er lidt den omvendte verden i forhold til de sidste par år, i og med at Brøndby ligger nummer 1 og har momentum. De har gjort det virkelig godt, og den anderledes spillestil de har fået, har virkelig givet dem et kæmpe boost. - Brøndby har en god mulighed for at slå dem. Inden turneringen startede, ville det ikke være noget folk forventede, at Brøndby kunne føre med så mange point, men muligheden er der helt bestemt. Derby nummer 105 sparkes i gang på søndag klokken 12:00. Se highlights fra Brøndbys seneste Superliga-sejr i Parken her: https://youtu.be/yuDs5dbjymQ?t=16m42s

Mest kommenterede nyheder