Tilbageblik: Legendarisk tur i 2009
Brøndby skal på torsdag en tur til Hertha Berlin. Der har de blågule været før. Vi tager et kig i bakspejlet og bringer en reportage fra 2009. Husker du den leg

Brøndby skal på torsdag en tur til Hertha Berlin. Der har de blågule været før. Vi tager et kig i bakspejlet og bringer en reportage fra 2009. Husker du den legendariske tur til Berlin i 2009? Nu skal vi igen til den tyske hovedstad og møde Hertha. Brøndby Supports bestyrelsesmedlem Sarah Agerklint tog dengang på sin første bustur nogensinde, og det kom der følgende (nyredigerede) beretning ud af.
Af: Sarah Agerklint
Jeg kan ligeså godt indlede med en tilståelse: Jeg har aldrig været på tur med Brøndby Support. Undskyldningerne har været mange. Jeg vil hellere køre, når det passer mig og som det passer mig. Det er kun folk, der vil drikke sig i hegnet, som tager med Brøndby Support. Folk synger og råber konstant. Det er for besværligt, og ja sikkert mange flere ting end det. Så af uransagelige årsager blev min første tur med Brøndby Support også min første europæiske udekamp. Booking med bange anelser Vi havde snakket om at køre selv, som vi ellers gør til de udekampe, vi tager til, men det, synes vi alligevel, var for besværligt, langt og dyrt. Da Brøndby Support samtidig kom med et super tilbud prismæssigt, så var det svært at finde på undskyldninger. Jeg indrømmer, at det var med bange anelser at jeg bookede turen. Tanken om at skulle sidde i en bus så længe og evt. blive køresyg og få ødelagt hele turen var der med det samme. Jeg bliver nemlig køresyg af en køretur fra Brøndby Strand til Brøndbyøster, og nå ja, tanken om ingen søvn overhovedet, fordi folk ville synge hele natten, var der også. Vi var med aftenbussen, så jeg frygtede lidt, at en hel dag i Berlin hurtig kunne blive lang og kedelig. Bekymring gjort til skamme Men alle mine bekymringer blev gjort til skamme, og på trods af resultatet blev det en alligevel en god tur til Berlin. Den daværende redaktør af nærværende blad, som ud over Brøndby også er mangeårig tilhænger af Hertha Berlin, havde arrangeret morgenmad på et Hertha Berlin-værtshus til en pris så billig, at man skulle tro, der var fup indblandet, så vi kunne gå Berlin i møde med fyldte maver. Der var desuden arrangeret en rundvisning i Berlin for nogle udvalgte få, og mine rejsekammerater og jeg var så heldige at få listet os med. Mest fordi vi ikke anede, hvad vi ellers skulle foretage os i Berlin, ikke kendte byen overhovedet og skulle have tiden til at gå. Efterfølgende var vi alle meget glade for at være gået med. Udover en hurtig tur forbi de vigtigste steder i Berlin, Brandenburger Tor og Rigsdagen, fik vi også set nogle mindre kendte seværdigheder, bl.a. der hvor førerbunkeren lå i sin tid. Det er ikke lige sådan at finde, faktisk er alt bevis fjernet, og der ligger nu et boligkompleks. Bunkeren er kun markeret med et skilt. Lige ved siden af er mindesmærket for de dræbte jøder. At de to mindemærker ligger så tæt på hinanden, er lidt absurd og surrealistisk. Vi fik at vide, at ca. hvor vi stod, blev Eva Braun og Adolf Hitlers lig brændt. [caption id="attachment_17231" align="alignnone" width="620"] Ca. 500 supportere var til morgenmad på Sport Eck efter ankomsten til Berlin.[/caption] Højdepunkt hos Hanne Højdepunktet på rundvisningen var dog, da vi helt eksklusivt blev lukket ind i en Hertha Berlin-bar ”Hanne am Zoo” ejet af den tidligere Bayern München- og Hertha Berlin-spiller Hans Weiner. Vi fik sågar lov til at sidde ved det særlige ”VIP” bord og få os en snak med ham om alt mellem himmel og jord, men naturligvis mest om hans karriere, bl.a. spillede Hans Weiner finale i mesterholdenes Europa Cup i 1982, i dag kaldet Champions League, hvor han tabte til Aston Villa. ”Hanne” talte også om Berlin, Hertha og kampen mod Brøndby. Selve baren er et sandt mindemærke over tysk fodbold - og fodbold i det hele taget, med billeder fra Hans Weiners karriere, tidl. tyske landshold, ja jeg kunne blive ved. Der hang vimpler fra alle mulige klubber i Europa, selv en vimpel fra FCK, som vi dog hurtigt fik vendt om, så vi slap for synet af det. Baglokalet var dedikeret til VM historien med gamle billetter, billeder og hvad ved jeg fra tidligere VM slutrunder. Det, jeg dog husker bedst fra besøget hos Hans Weiner, var hans historier fra da Berlin var delt, og hvad det betød for indbyggerne i byen og stadig betyder den dag i dag. Med hovedet i hænderne Efter rundturen samlede vi os i Mauer Park med en del andre Brøndbyfans og nød det gode vejr og hyggede os, indtil det var tid til at begive os ind til stadion, som lå lige ved siden af. Kampens forløb og resultat behøver jeg vist ikke gå dybere ind i, for det kender vi alle. Det ærgrer mig dog stadig, at jeg missede vores ene mål, da jeg var så nervøs for kampens forløb, at jeg sad med hovedet begravet i hænderne af frygt for, hvornår tyskerne indledte deres bombeangreb af vores mål. Brøndbys kamp for revanche indledes på torsdag i Berlin og der er returopgør i Brøndby ugen efter.