Tilbageblik: Da Terry talte om sine varme følelser for Brøndby
John Terry begyndte i dag at følge Brøndby IF på Instagram, men det er ikke første gang, at verdensstjernen er blevet kædet sammen med Brøndby. Tilbage i 2014 t

John Terry begyndte i dag at følge Brøndby IF på Instagram, men det er ikke første gang, at verdensstjernen er blevet kædet sammen med Brøndby. Tilbage i 2014 talte han også om de blå/gule. John Terry til Brøndby? Det lyder skørt. Ikke desto mindre begyndte Chelsea-stjernen i dag at følge Brøndby på Instagram og han har tidligere talt varm om klubben. Det skete i et dobbeltinterview med Jan Bech Andersen i slutningen af 2014, hvilket kom i stand, da Terry og Bech Andersen er venner privat. - Det kunne godt være - en dag, sagde John Terry dengang om et skifte til Brøndby. - Efter mine kampe for Chelsea er det første, jeg tjekker i weekenden, hvordan det er gået Brøndby. Jeg vil, at det går godt for holdet og for Jan. Han er så passioneret omkring fodboldklubben, og han har allerede ændret en pokkers masse ting, og de er på vej op. For mig er det fantastisk at se, sagde John Terry til TV 2 Sporten dengang. Jan Bech Andersen udtalte dengang, at det ville være en drøm, som gik i opfyldelse. - Det ville være en drøm, der gik i opfyldelse. John har en masse år i sig endnu, og jeg mener faktisk, at han bliver bedre og bedre. John kan fortsætte i mange, mange år endnu, men jeg ville elske at se ham i Brøndby, siger Jan Bech Andersen. Se hele interviewet her.