Tidligere holdkammerater hylder Daniel Agger
Daniel Agger har indstillet karrieren, men man kan ikke tage fra ham, at han har gjort et indtryk på sine holdkammerater. FOTO: brondby.com En Brøndby-legende h

Daniel Agger har indstillet karrieren, men man kan ikke tage fra ham, at han har gjort et indtryk på sine holdkammerater. FOTO: brondby.com En Brøndby-legende har indstillet karrieren i en alder af 31 år. Det sluttede hvor det startede for Agger - i Rosenhøj Boldklub, hvor han torsdag formiddag holdt pressemøde. Siden barndomsklubben blev det også til masser af kampe for Brøndby, Liverpool og landsholdet. Undervejs i sin karriere har Daniel Agger gjort stort indtryk på sine holdkammerater. 3point.dk har talt med tre tidligere holdkammerater i Brøndby. Frederik Holst - holdkammerat i Brøndby fra 2014-2016 - Først og fremmest har Daniel Agger betydet meget for holdet og klubben, og selvfølgelig også for mig. Det har været en ære og en fornøjelse at træne og spille i samme bagkæde med sådan en stor personlighed og fodboldspiller. - Agger er en mand af få ord, men når han snakker, så lytter alle efter og alle omkring klubben har kæmpe respekt for ham. - Jeg vil huske hans mål mod FCK på hovedet og hans sindssyge kasse mod Chelsea, hvor han hugger den op i hjørnet! Og ikke mindst alle de sejre 'os unge' har fået mod ham til træning i 'ung mod gammel', lyder det afslutningsvis med et smil. Martin Retov - holdkammerat i Brøndby fra 2002-2006 - Han blev for mig symbolet på en dansk spiller, der kunne klare sig selv og som qua sine kvaliteter også havde verdensklasseniveau i sine bedste år. Det har været en ære at se ham vokse, først i vores fælles tid i Brøndby, men ikke mindst senere. - Det var berigende at spille sammen med ham, fordi han altid gjorde en forskel. Et meget seriøst menneske man kun kunne synes godt om. - Jeg vil primært huske hans ro på bolden. Hans vindermentalitet også selvfølgelig og hans fantastiske ophold og pokaler for Liverpool. Per Nielsen - holdkammerat i Brøndby fra 2004-2006 - Allerede dengang han rykkede op, udtalte jeg, at det var et af de allerstørste talenter jeg havde spillet sammen med. Allerede dengang var det tydeligt at se, at han kunne nå rigtig langt. Han havde en fantastisk vilje og god indstilling. Han har haft en fantastisk karriere. Han har altid været en vinder. - Agger er måske den største spiller i Brøndby. Nogen vil sige, at vi også har haft Brødrene Laudrup, men for mig er Daniel måske den største og bedste fodboldspiller, der har været i Brøndby. Han har virkelig fået sit navn indprentet meget, meget fortjent. Ud over det er han en fantastisk fyr og en god anfører. - Han er en fantastisk ambassadør for Brøndby, og det har han også været, mens han har været væk. Han har altid rost klubben og talt godt om Brøndby. Det har været meget positivt at kende ham og følge ham, både på og uden for banen. Der er også tikket hilsener ind fra tidligere holdkammerater og klub på Twitter. Dem kan du se her:
Vores anfører stopper idag. det er et stort tab for dansk fodbold.Jeg føler mig meget stolt over at ha spillet bag dig min ven @DanielAgger
— Kasper schmeichel (@kschmeichel1) June 9, 2016
Thank you for everything @DanielAgger proud to have played with you. All the best mate
— John Arne Riise (@JARiiseOfficial) June 9, 2016
Ked af at høre om dit stop, @DanielAgger, men stor respekt herfra for din beslutning! Har været en fornøjelse at spille med dig!
— Simon Kjaer (@simonkjaer1989) June 9, 2016
Thanks for the memories, @DanielAgger! #YNWA ??? pic.twitter.com/WayoqKYbKO
— Liverpool FC (@LFC) June 9, 2016
Shame to hear @DanielAgger has retired. One of the toughest defenders I have played against.Congratulations on a great career!
— Jack Wilshere (@JackWilshere) June 9, 2016