3POINT
Nyheder12. aug. 2019

Tidligere elitedommer: Brøndby bør appellere Hermannsson-udvisning

Ifølge tidligere elitedommer Benjamin Leander bør Brøndby appellere udvisningen til Hjörtur Hermannsson, som Leander ikke finder hjemmel for. Foto: Teis Markfog

3point person
3point.dk12. aug. 2019

Ifølge tidligere elitedommer Benjamin Leander bør Brøndby appellere udvisningen til Hjörtur Hermannsson, som Leander ikke finder hjemmel for. Foto: Teis Markfoged Hjörtur Hermannsson måtte i dag gå lidt tidligere fra banen end sine holdkammerater, da han kort før slutfløjt blev præsenteret for at rødt kort. Det skete efter, at han i venstre side af banen havde haft hånden på Pål Alexander Kirkevold, der faldt til jorden, hvilket udløste islændingens andet gule kort. Men ifølge tidligere elitedommer Benjamin Leander, så burde der ikke have været et rødt kort, og Brøndby burde appellere dommen.

Jeg har først fået set det gul/røde kort til #Hermansson. Den skal Brøndby appellere pr. omgående. Hermanssons puf er så banalt (= aldrig hensynsløst), og uanset hvor meget jeg prøver, kan det aldrig være at stoppe et lovende angreb. #HOBBIF #sldk pic.twitter.com/XmQfUdkj6p

— Benjamin Leander (@LeandinhoDK) August 11, 2019

Vi kontaktede Benjamin Leander, der også er kendt fra Mediano, og bad ham uddybe tankerne bag at Brøndby bør appellere dommen. - Rent fagligt er alle kort jo givet udfra en forudsætning om, at forseelsen er hensynsløs, udført med unødig stor kraft eller decideret voldelig. Hvis den ikke skal placeres i den kasse, så skal det være i kassen for at "stoppe et lovende angreb" - det som vi primært kender som "professionelle frispark" begået som holdeforseelser, beregnende benspænd eller lignende. - Slutteligt har vi så "overtræde spillets love gentagende gange". Klassikeren, hvor dommeren viser tre-fire-fem fingre og giver et gult kort, men det er ikke mit indtryk, at Hermannsson har begået hverken fire-fem eller seks frispark i kampen. - I situationen kommer Hermannsson ganske rigtigt på den forkerte side af Kirkevold, men puffet er så gennemført blødt (mere en berøring end et puf), at vi i hvert fald kan udelukke noget hensynsløst. - Så har vi jo kun "stoppe lovende angreb tilbage". På det still-billede jeg lagde op, er Kirkevold på vej mod mållinjen helt ude i den ene side af banen. Når vi skal vurdere, hvornår et angreb er "lovende", har vi følgende termer at forholde os til dommermæssigt: Spilretning (direkte mod mål, på vej ud af banen etc.) afstand til mål, antal og positionering af angribere og forsvarsspillere, rum til at spille i, muligheder for at spille medspillere fri, kontrol over bolden / mulighed for at genvinde kontrol over bolden. - Spilretning er i hvert fald formildende. På vej mod mållinjen helt ude i den ene side. Afstand til mål er neutral. Ikke langt væk, heller ikke lige på kanten af feltet. Antal og positionering: Fire Hobro-spillere mod syv Brøndby-spillere, da Pål falder. Godt nok to-mod-to i boksen, men ligefrem at vurdere som et "lovende angreb". Det er decideret forkert, synes jeg. Særligt med den BIF-spiller, der er halvanden-to meter fra Hermannsson, da frisparket bliver begået. - Rum at spille i? Rimelig neutralt synes jeg. Mulighed for at spille medspillere fri? Jo jo, nogenlunde mulighed for at spille Sabbi i boksen, men det er meget hvis og hvis. Kontrol over bolden / mulighed for at genvinde: Fin kontrol til at slå et indlæg, men det er sgu ikke DET, der gør, at der skal være gult til ham. - Så, summa summarum har vi INGENTING, der er skærpende i situationen. Jeg har egentlig respekt nok for, at man som dommer I SITUATIONEN ser den anderledes og måske som en decideret holde i trøjen-situation, men når man får den forelagt bagefter, så er der kun én vej at gå; trække det gule kort. Benjamin Leander argumenterer yderligere for, at Hjörtur Hermannssons første gulekort også var tyndt.

Jeg synes også, hans første gule kort er papirstyndt. Ingen tvivl om, at han faktisk gerne vil stoppe Babayan, der er på vej forbi, men berøringen er så ufattelig let og Babayans reaktion så teatralsk, at gult virker hårdt, omend acceptabelt med næsen begravet dybt i lovbogen.

— Benjamin Leander (@LeandinhoDK) August 11, 2019

Du kan følge Benjamin Leander på Twitter her. Næste opgave for Brøndby er torsdag, hvor de møder Braga på udebane. Her skal Brøndby forsøge at gå videre efter at have tabt 2-4 i første kamp.

Mest kommenterede nyheder