3POINT
Nyheder28. aug. 2018

Tidligere Brøndby-talenter har fået fremtiden på plads

Det er ved at være tæt på, at samtlige spillere fra årgang 1999 i sidste sæsons U/19-trup hos Brøndby Masterclass har fået fremtiden på plads. Eksempelvis forts

3point person
3point.dk28. aug. 2018

Det er ved at være tæt på, at samtlige spillere fra årgang 1999 i sidste sæsons U/19-trup hos Brøndby Masterclass har fået fremtiden på plads. Eksempelvis fortsætter Jonas "Mini" Madsen i Danmarksserie-klubben Greve Fodbold. I løbet af sommerpausen er årgang 1999 rykket fra ungdoms- til seniorfodbold, hvilket betyder, at Brøndby IF har været nød til at sige farvel til en række spillere fra netop den årgang. Casper Hauervig og Andreas Bruus er indlemmet i de blå/gule Superliga-trup, mens de øvrige otte har søgt nye græsgange, og i hvert fald de seks har den nærmeste fremtid på plads. Vi har her på 3point.dk tidligere skrevet, at Christian Enemark er blevet udlejet til HB Køge, samt at Frederik Tønsberg er rykket til Fremad Amager, der ligesom HB Køge spiller i NordicBet Ligaen. Efter at have scoret i et par træningskampe for HIK op til sæsonstarten er angriberen August Vitus Frandsen blevet indlemmet i Hellerup-klubbens 2. Divisions-trup. Endelig fortsætter tre spillere karrieren i Danmarksserien. Angriberen Bertram Gjelfort er startet op hos Allerød FK, mens midtanespillerne Mads Eslund og Jonas "Mini" Madsen (billedet) fortsætter i henholdsvis Taastrup FC og Greve Fodbold. De to sidstnævnte kan dermed komme til at stå overfor hinanden i et par ægte lokalbrag, idet de to klubber er i pulje sammen. Det første indbyrdes møde blev spillet den 18. august i Greve hvor Taastrup vandt 1-0. Eslund spillede hele kampen for de gæstende sejrherrer, mens Madsen måtte se til fra bænken. De to mødes igen i Taastrup den 20. oktober. I Greve har Jonas "Mini" Madsen i øvrigt fået selskab af yderligere to tidligere Brøndby-spillere - Azad Corlu og Franck Semou. Angriberen Mileta Rajovic, som tidligere på sommeren trænede med hos AC Horsens, har endnu ikke fået fremtiden på plads, mens det samme - så vidt 3point.dk er orienteret - er tilfældet for højre back Christian Johansen.

Mest kommenterede nyheder