Tidligere Brøndby-spiller giver julehjælp til familie
Azad Corlu har haft hele sin fodboldopvækst hos Brøndby IF. Han har kurdiske rødder, men er født og opvokset i Danmark. Corlu har valgt at yde hjælp til en fami

Azad Corlu har haft hele sin fodboldopvækst hos Brøndby IF. Han har kurdiske rødder, men er født og opvokset i Danmark. Corlu har valgt at yde hjælp til en familie, som ellers ikke har råd til at holde dansk jul. Azad Corlu, som de seneste sæsoner har været midtbaneprofil i Hvidovre IF, er af kurdisk afstamning, men født og opvokset i Danmark og på Vestegnen. Den tidligere Brøndby-spiller har valgt at hjælpe en familie her op til jul - både for at sige tak, for at sende et signal og naturligvis fordi, familien har behov. På sin facebook-profil skriver Azad Corlu:Jeg har i dag valgt at støtte en familie, der har haft behov for hjælp til deres juleaften. Jeg er ked af, at man i dagens Danmark har så stor fokus på de negative ting, "indvandrere" foretager sig. Der er en meget større procentdel, der vil det bedste for Danmark, men det er der selvfølgelig ikke fokus på. Ønsket er, at jeg med dette opslag forhåbentligt kan ændre synet hos nogle familier i Danmark. Jeg er stolt af mine kurdiske rødder, og jeg er stolt af at være født og opvokset i Danmark. Dette er min tak! Glædelig jul! Azad Corlu er vokset op i Brøndbyøster og har haft hele son fodboldopvækst i Brøndby IF. Den nuværende Hvidovre-spiller kommer stadig jævnligt i Brøndby sammen med resten af familien for at støtte sin lillebror, 17-årige Rezan Corlu, der snart forventes at banke på til klubbens Superliga-mandskab. Af forskellige årsager blev det ikke til et gennembrud hos de blå/gule for Azad Corlu, som er noteret for hele 35 officielle landskampe på diverse danske landshold fra U/16 og op til U/20. Undervejs har midtbanespilleren været lejet ud til først AB, siden FC Roskilde og Hvidovre IF, hvor det hos sidstnævnte endte med en permanent kontrakt under daværende cheftræner Per Nielsen. På sin facebook-profil har Azad Corlu vedhæftet disse to billeder ved ovenstående tekst: