3POINT
Nyheder13. feb. 2018

Tidligere Brøndby-scout: Vi var meget tæt på at købe Tobias Sana

Da Thomas Frank kom til Brøndby IF, var klubben meget tæt på et køb af svenske Tobias Sana. Det fortæller daværende scout i klubben, Kenneth Santa, i Mediano Sp

3point person
3point.dk13. feb. 2018

Da Thomas Frank kom til Brøndby IF, var klubben meget tæt på et køb af svenske Tobias Sana. Det fortæller daværende scout i klubben, Kenneth Santa, i Mediano Special. FOTO: AGF Kenneth Santa var en del af Brøndbys scoutingafdeling i årene omkring klubbens økonomiske genrejsning. I et nyt afsnit af Mediano Special-podcasten fortæller han blandt andet om sine erfaringer fra klubben. - Der blev arbejdet på en masse forskellige scenarier i forhold til spillere man gerne ville have ind for at sætte en dagsorden i forhold til det projekt, der skulle bygges op, men projektet rykkede sig fra at være et ungdomsprojekt til at være et projekt hvor man skulle vinde. Helst så hurtigt som overhovedet muligt, fortæller Kenneth Santa i podcasten Mediano Special. Santa fortæller også, at Brøndby dengang var meget tæt på at købe en velkendt svensk kantspiller. - I min Brøndbytid var vi meget meget tæt på at købe Tobias. Han var meget højt på den liste vi havde. Han havde det svært i Ajax, og vi kiggede på ham. Vi syntes egentlig at han havde den profil som vi gerne ville have ift de ting han kunne, men vores udfordring dengang var, at vi ville gerne have nogle kantspillere der kunne hjælpe vores backs pga. den måde, Thomas gerne ville spille på. Det betød, vi var nødt til at have kantspillere der kunne arbejde begge veje, og derfor vejede vi ham og fandt ham for let i forhold til de ting, vi gerne ville på det tidspunkt. Tobias Sana endte med at forlade Ajax til fordel for svensk fodbold, og slår i dag sine folder i AGF. Du kan lytte til hele afsnittet af Mediano Special her - og det vil vi absolut anbefale, at du gør. Er du interesseret i, hvordan scoutingen i klubben foregår helt konkret, vil vi anbefale dig at læse dette interview med klubbens nuværende chefscout, John Møller.

Mest kommenterede nyheder