3POINT
Benjamin Laursen

Privat

Nyheder18. feb. 2021

Tidligere Brøndby Masterclass-spiller genoptager karrieren

Da Benjamin Laursen blev seniorspiller i 2019 rykkede han fra Brøndby IF til Karlslunde IF, men stoppede kort efter sin fodboldkarriere. Nu er lysten kommet tilbage, og Laursen er igen klar til at spiller for Karlslundes tophold i Danmarksserien.

3point person
Steen Sørensen18. feb. 2021

Benjamin Laursen kom til Brøndby IF som 12-årig og spillede for de blå/gule på Vestegnen i resten af sin ungdomstid frem til sommeren 2019. Der var ikke plads til Laursen i Brøndbys Superliga.trup, og derfor blev det til et skifte til Danmarksserie-klubben Karlslunde IF.

Efter blot fem kampe stoppede Laursen imidlertid helt med at spille fodbold, men nu er lysten kommet tilbage. Den 20-årige forsvars- og midtbanespiller er nu igen klar til tørne ud for Karlslunde IF, der topper Danmarksseriens Pulje 1.

- Jeg kunne mærke, at jeg skulle bruge en pause fra al fodbold. Jeg var blevet virkelig træt af det, og jeg trængte til at glemme alt om fodbold og fokusere på noget andet. Så håbede jeg, at lysten ville komme tilbage. Det er den så gjort heldigvis, så det er dejligt at være tilbage igen. Jeg nyder det, siger Benjamin Laursen i et længere interview med LigaBold.dk og forklarer, hvorfor lysten til fodbold forsvandt.

- Jeg havde jo spillet fodbold, siden at jeg var fire-fem år gammel. Det med at gå fra et elitemiljø og så tage et step ned, og det her er noget andet end Brøndby Masterclass. Til sidst i Brøndby var jeg nok heller ikke så glad. Jeg prøvede at få lysten tilbage ved at skifte til Karlslunde, men jeg kunne godt mærke, at det hele blev lidt for meget. Så var Karlslunde selvfølgelig forstående over for min beslutning, siger Benjamin Laursen.

LÆS HER hele interviewet på Ligabold.dk

På trods af, at glæden ved fodbold var forsvundet under den sidste tid i Brøndby Masterclass, ser Benjamin Laursen tilbage på sin tid hos de blå/gule på Vestegnen med alt andet end bitterhed.

- Brøndby-tiden har givet mig mange oplevelser og givet mig ret meget. Det er specielt både med hensyn til trænere og setuppet. Man går efter at komme hele vejen op på Brøndbys førstehold. Det har gjort mig til den, som jeg er i dag, så det har haft en kæmpe betydning for min identitet.

- Jeg spillede i Brøndby, fra da jeg var 12 år gammel. Jeg har også lært at kæmpe for tingene. Når man er i elitemiljøet, så kommer intet for givet, det er hårdt arbejde hele vejen igennem. Det har givet mig noget hård på brystet, siger Laursen og understreger, at den hårde konkurrence i Brøndby ikke var årsagen til den maglende glæde ved fodbold.

- Det var ikke grundet konkurrencen. Jeg var faktisk vild med konkurrencen, og det med at blive testet til træning. Man skulle gøre det godt til træning, ellers spillede man ikke. Det pres var jeg vild med. Jeg tror bare, at jeg havde fået for meget af det hele, og så blev jeg nødt til at tage et ‘break’ fra det, slår Karlslunde-spilleren fast.

- Brøndby vil altid være en speciel klub for mig, men man er professionel fodboldspiller, så jeg vil aldrig udelukke noget som helst, men klubben har en speciel plads hos mig, efter alle de år, som jeg har spillet der. Jeg vil dog ikke udelukke noget, for man ved aldrig, hvad der sker i fodbold, siger Benjamin Laursen, som nu håber at få sat gang i en professionel fodboldkarriere.

 

Mest kommenterede nyheder