Tidligere Brøndby-angriber i dialog med flere 1. Divisions-klubber
Daniel Holm står i øjeblikket uden klub, men træner med hos BK Frem. Den tidligere Brøndby-angriber er i dialog med flere klubber i 1. Division. Daniel Holm var

Daniel Holm står i øjeblikket uden klub, men træner med hos BK Frem. Den tidligere Brøndby-angriber er i dialog med flere klubber i 1. Division. Daniel Holm var gennem en række sæsoner en lovende angriber på Brøndbys ældste ungdomshold, men det blev aldrig til noget gennembrud på seniorniveau. Holm nåede aldrig at få den debut på de blå/gules hold, som angriberen så gerne ville. Derfor blev det til et skifte til Hvidovre IF i februar 2015. I Hvidovre nåede Daniel Holm at blive topscorer, men alt har åbenbart ikke været lyserødt. I løbet af dette forår blev kontrakten ophævet, og siden har den 21-årige angriber trænet med hos barndomsklubben BK Frem, men har været afskåret fra at kunne spille kampe. - Jeg føler, at jeg hører til på et højere niveau end 2. Division. Superligaen er for tidligt, og jeg skal lige vise midt værd først i 1. Diviosion, siger Daniel Holm i et interview med LokalUpdate og afslører, at han er i dialog med flere klubber fra den række. Mens Daniel Holm var hos Brøndby IF, opnåede angriberen ialt otte officielle landskampe på henholdsvis U/16-, U/17- og U/18-landsholdet. Endvidere blev det i sæsonen 2011/12 til DM-guld i U/17-Ligaen og med 11 mål topscorer for de blå/gule.