3POINT
Nyheder16. sep. 2019

Tidligere anfører er tilbage i truppen: Vil stadig gå forrest og være den jeg altid har været

Johan Larsson har tidligere båret anførerbindet i Brøndby IF. Nu er han tilbage i truppen, men udenfor anførergruppen. Det er dog ikke noget, der får ham til æn

3point person
3point.dk16. sep. 2019

Johan Larsson har tidligere båret anførerbindet i Brøndby IF. Nu er han tilbage i truppen, men udenfor anførergruppen. Det er dog ikke noget, der får ham til ændre på sig selv. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby IF har fået sin tidligere anfører tilbage, i skikkelse af svenske Johan Larsson. Søndag startede Larsson inde for første gang efter sin retur, og det føles godt, fortæller han. - I dag (søndag, red.) spiller jeg vel 82-83 minutter. Jeg sigter efter 90 minutter næste gang, og det tror jeg også på. Selvfølgelig er jeg ikke i topform, men det skal nok komme, sagde Larsson efter kampen til 3point.dk. - Energien var okay, men koordinationen står af. Jeg kunne tage imod en bold, og jeg kunne ikke rigtig noget, så der var ikke mere tilbage. Larsson er tidligere anfører og leder på Brøndbys hold. Nu er det Kamil Wilczek og Kevin Mensah der er øverst i hierarkiet, men det betyder ikke at Larsson vil holde sig tilbage eller ændre sin rolle på holdet. - Det er sådan jeg er. Det har jeg gjort her i fire år, og det er ikke noget, jeg laver om. Kamil ville også have mig til at snakke med holdet inden kampen. Jeg er den jeg er, og det er svært at lave om på. Jeg er for gammel til at lave om på min personlighed, så jeg prøver bare at snakke med alle og gå forrest. Johan Larsson har, i første omgang, kontrakt med Brøndby IF for resten af 2019.

Mest kommenterede nyheder