3POINT
Nyheder13. dec. 2017

Tibbling: Vil vinde pokalturneringen, det danske mesterskab og spille Champions League

Simon Tibbling har store ambitioner for sit ophold i Brøndby. Simon Tibbling er en mand med et lækkert fodrul, en fin sparketeknik og nogle sunde og raske ambit

3point person
3point.dk13. dec. 2017

Simon Tibbling har store ambitioner for sit ophold i Brøndby. Simon Tibbling er en mand med et lækkert fodrul, en fin sparketeknik og nogle sunde og raske ambitioner. Det giver han udtryk for i et stort interview til Brøndbys hjemmeside. - I dag er min drøm at være med til at skabe nogle gode år i Brøndby IF. Jeg vil gerne vinde pokalturneringen, det danske mesterskab og spille med i Champions League – det er mine drømme. Der er en lang vej til drømmene, men da jeg skrev under med klubben, vidste jeg, at Brøndby IF er en af de største klubber i Skandinavien. Det er en klub med stolte traditionerne, og vi har alle forudsætninger for at gøre det godt, udtaler han til brondby.com og fortsætter; - Jeg tror, at man skal fokusere på nuet for at opnå sine drømme. Selvfølgelig har jeg større drømme om at spille Champions League og repræsentere mit land ved et VM. Jeg har dog i løbet af min karriere lært, at man kan få drømmene til at gå i opfyldelse ved at fokusere på det, man gør i dag. Det er vigtigt at være i nuet, og nu er jeg i Brøndby IF, og det er det, jeg fokuserer på, slutter Simon Tibbling, der håber på flere store øjeblikke i gult og blåt. Som det den 6. august på Brøndby Stadion. Lær også mere om den svenske midtbanespiller i 3point.dk's store video-interview, som du ser her.

Mest kommenterede nyheder