Tibbling: Vi kan gøre hinanden bedre
Simon Tibbling har intet problem med den store konkurrence på midtbanen i Brøndby. Det betyder bare, at spillerne kan gøre hinanden bedre, mener han. Simon Tibb

Simon Tibbling har intet problem med den store konkurrence på midtbanen i Brøndby. Det betyder bare, at spillerne kan gøre hinanden bedre, mener han. Simon Tibbling er for alvor ved at slå sit navn fast i Brøndby IF. Efter en start i klubben, hvor han kom sent til og skulle bruge lidt tid på at blive kørt ind, er svenskeren nu startet inde i de seneste to kampe. Der er fire dygtige 8'ere om buddet på Brøndby-midtbanen, men den store konkurrence generer ikke Tibbling. Han ser det positive i det. Læs også: Nørgaard rørt over ny sang fra fansene - Vi har et godt hold med mange gode spillere. Vi er flere gode 8'ere, så det var ikke let at komme og spille sig i startopstillingen med det samme, for der er mange, der gør det godt. Jeg arbejder hårdt og det må jeg blive ved med, for vi har et godt hold, siger han til 3point.dk. - Det er fedt at spille for Brøndby, som har så mange gode spillere. Det gør også, at vi kan gøre hinanden bedre. Vi kan også tilpasse i forhold til forskellige kampe og hvem der passer bedst. Tibbling har leveret to kasser i Brøndby-trøjen indtil nu. Matchvindermålet mod FCK og senest et drømmemål mod Silkeborg.