Tibbling: Svært at spille i Aarhus
Det er svært at spille mod AGF i Aarhus, lyder det fra Simon Tibbling, der glæder sig til søndagens traditionsrige opgør. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Søn

Det er svært at spille mod AGF i Aarhus, lyder det fra Simon Tibbling, der glæder sig til søndagens traditionsrige opgør. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Søndag er Superligaen tilbage for Brøndbys vedkommende. Niels Frederiksens mandskab genoptager turneringen efter landsholdspausen med en udekamp mod AGF, som de tidligere på sæsonen tabte hele 3-0 til hjemme på Brøndby Stadion. Så Brøndby har i dén grad revanche til gode, men der venter en svær opgave i Aarhus, som er et vanskeligt sted at spille, lyder det fra midtbanespilleren Simon Tibbling. LÆS OGSÅ: Wilczek klar til kamp igen: Har været svært at se til fra sidelinjen - Vi ligger tæt på hinanden i tabellen, så det er tre vigtige point, der er på spil. Det er en fed kamp at spille. Det er svært at spille derovre, vi har haft mange tætte kampe mod dem på udebane i en intens atmosfære. Men vi er inde i en gode stime med fem sejre i træk, så vi glæder os til at komme ud og spille igen – specielt når det er en interessant kamp som i Aarhus, siger svenskeren til klubbens hjemmeside. - Vi vil gerne ville alle kampe. Når man spiller i en klub som Brøndby IF, så skal man gå efter at vinde alle kampe, hvis det er muligt. Men selvfølgelig er der kampe, der betyder mere for folk og fans omkring klubben, og det kan vi også mærke. Det her er en af de kampe, og den ekstra energi, som det giver, skal vi bruge på banen. Brøndbys fans møder vanen tro talstærkt op - udebaneafsnittet i Aarhus er således udsolgt. Har du ikke billet, kan kampen ses på TV3+ søndag aften med kickoff klokken 18.00.