Tibbling savner fodbold: Det hårdeste er uvisheden
Simon Tibbling savner fodbold og han savner sin hverdag, men er også taknemmelig for, at det er muligt at træne. Det er det ikke i alle lande, lyder det fra sve

Simon Tibbling savner fodbold og han savner sin hverdag, men er også taknemmelig for, at det er muligt at træne. Det er det ikke i alle lande, lyder det fra svenskeren til Fotboll Direkt. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Superligaen har nu ligget stille i næsten to måneder. Da corona-virussen gjorde sit indtog i Danmark og verden, blev dagligdagen ændret for langt de fleste. Også for fodboldspillere. Brøndby-midtbanespilleren Simon Tibbling savner sin hverdag. Han savner fodbold og han savner kontinuiteten, selvom han også er taknemmelig over ikke at være blevet ramt af virussen. SE OGSÅ: Video: Simon Tibbling udfordres af den 12-årige supertekniker Laura på Brøndby Stadion - Det er hårdt at være uden fodbold. Det hårdeste er nok uvisheden. Men jeg har det godt, jeg er ikke syg, og det skal man være taknemmelig for. Vi kan træne, så det er skønt. Det er jo ikke i alle lande man kan det, siger Tibbling i et interview med svenske Fotboll Direkt. - For mig er det vanskeligste at rytmen er forsvundet hvad angår træning og kampe i weekenden. Man må tage det dag for dag og det er svært for sådan en som mig, der godt kan lide at planlægge mine uger. Divisionsforeningen håber på at kunne genstarte Superligaen med kampe fra slutningen af maj.