3POINT
Nyheder6. apr. 2019

Tibbling om pokalfinale: Den slags kampe man husker, når karrieren er slut

Pokalfinaler er nogle af de kampe man husker, når karrieren er slut, siger Simon Tibbling, der glæder sig til at tage kampen op med FC Midtjylland den 17. maj.

3point person
3point.dk6. apr. 2019

Pokalfinaler er nogle af de kampe man husker, når karrieren er slut, siger Simon Tibbling, der glæder sig til at tage kampen op med FC Midtjylland den 17. maj. Brøndby spillede sig torsdag aften i klubbens tredje pokalfinale i træk. Det betyder meget for hele klubben at være i finalen, fortæller svenske Simon Tibbling, der glæder sig over at kunne lidt tilbage til fansene efter en turbulent sæson. - Det var fantastisk. Pokalen er helt special og det er vind eller forsvind i alle kampe og det betyder meget, at vi har nået finalen. Der var en utrolig atmosfære i semifinalen mod AaB på hjemmebane. Det kunne vi virkelig mærke inde på banen. Man fik lidt flashback til sidste forår, da vi mødte FC Midtjylland hjemme i semifinalen, siger Tibbling til 3point.dk. - Det betyder meget for hele klubben at være i finalen og for os, at vi kan få lov at give lidt tilbage til fansene. Det har været et hårdt år, så vi er glade for at være i finalen igen. LÆS OGSÅ: Mensah: Vi så billeder af sidste års pokalfinale som opladning

FCM er en hård modstander

Og der er ingen tvivl om, at der venter Brøndby endnu en stor kamp. FC Midtjylland er modstanderen i finalen og denne slags kampe er dem man husker, når karrieren er slut, lyder det fra Tibbling. - Den er den slags kampe, man husker, når karrieren er slut. At vinde en pokalfinale vil man altid huske. Der er mange i truppen, der var med sidste år, hvor det var fantastisk. Det bliver virkelig sjovt, selvom vi skal op mod en vanskelig modstander i FC Midtjylland. - FCM er en hård modstander. De tog ligatitlen sidste år, da vi smed det. Så vi vil rigtig gerne tage pokaltitlen, det er der ingen tvivl om. - Nu har vi alle noget at se frem mod. Jeg har været så heldig at spille pokalfinaler med alle mine hold. Når man kommer til en finale, sker der noget i en klub, for det er så stort og alle ser frem til det. Det er en meget speciel kamp. Jeg er helt sikker på, at det kommer til at løfte hele klubben. Næste opgave for Tibbling og Brøndby er på mandag, hvor det gælder en udekamp mod FC Nordsjælland.

Mest kommenterede nyheder