Tibbling om opbakningen: Det er jo ikke kun i Parken, det er over alt
Derbyet er på trapperne og spillerne glæder sig, fortæller Simon Tibbling, der også hylder den fantastiske opbakning, de blågule fans altid leverer. I morgen gå

Derbyet er på trapperne og spillerne glæder sig, fortæller Simon Tibbling, der også hylder den fantastiske opbakning, de blågule fans altid leverer. I morgen går det løs, når forårssæsonen bliver sparket i gang med manér og med en pokalkamp mellem FC København og Brøndby IF. Spillerne har glædet sig længe og selvom kampen falder tidligt, allerede 4. februar, har der været bagt op til den længe og spillerne har kunne forberede sig længe, fortæller svenske Simon Tibbling. - Det er lidt specielt, at det er den første kamp efter vinterpausen. Det er lidt anderledes, men generelt handler det om at komme i form og få holdet spillet klar. På den måde har det været en lang forberedelse til denne kamp. - Nu har der været vinterpause, så det betyder ikke så meget, hvad der skete før jul. Det er en ny kamp og der er ikke point på spil, fordi det er en cup-kamp. Kampen kommer efter en lang pause, så holdenes tidligere præstationer kommer ikke til at have indflydelse. - Derby-kampe er altid hårde og jeg tror, det bliver en fysisk kamp. Se også: Podcast: Rundt om transfervinduet med Troels Bech Opbakning landet rundt Brøndby har den ulempe, at kampen spilles på FCK's hjemmebane i Telia Parken. Men de blågule har den bedst tænkelige opbakning med, for på blot tre dage blev Brøndby-afsnittet og de 2.500 billetter udsolgt. Opbakningen betyder meget for Brøndby-spillerne - og ikke kun i Parken, men i hele landet. - Det er stort som Brøndby-spiller at have den opbakning. Og det er jo ikke kun i Parken, det er over alt. Det er alle kampe i hele sæsonen og ligegyldigt om vi spiller i længst væk i Aalborg, eller om vi spiller hjemme. Der er altid et godt tryk fra Brøndby-fansene. Det er stort for os spillere at være i en klub med så stor passion og så mange mennesker, der kærer sig om hvordan det går os. - Det er den største kamp man kan spille i Skandinavien. Det er en kamp, som alle vil spille, og som alle vil opleve. Det er en stor kamp for folk og det er det også for os spillere. Læs også: Fisker inden derby: Man smider lidt hovedet og kriger den 23-årige Tibbling havde selv fornøjelsen af at debutere og blive matchvinder mod FCK i sæsonens første derby og det er noget, han tænker tilbage på med glæde. - Det gik ret stærkt og jeg var nærmest lige kommet til klubben. Jeg havde kun været her i ti dage eller et par uger. Jeg vidste, at kampene mellem Brøndby og FCK var store, men man forstår først HVOR stort det er, når man selv står i det. Jeg fik min debut og fik også scoret. Jeg er virkelig glad for det, for jeg forstår hvor stort det er, slutter han. Kampen mellem FCK og Brøndby spilles søndag klokken 12.30. Da det er et pokalbrag, SKAL der findes en vinder.