Tibbling: Må gøre mit bedste for at støtte holdet sammen med fansene
Simon Tibbling har karantæne i mandagens kamp mellem Brøndby IF og FC Midtjylland. Det ærgrer midtbanespilleren, som nu må støtte holdet fra lægterne i stedet.

Simon Tibbling har karantæne i mandagens kamp mellem Brøndby IF og FC Midtjylland. Det ærgrer midtbanespilleren, som nu må støtte holdet fra lægterne i stedet. Brøndby må undvære en vigtig mand mandag aften, når de spiller topkamp mod FC Midtjylland på Brøndby Stadion. Simon Tibbling er i karantæne og er derfor ikke til rådighed. Det ærgrer den svenske midtbanespiller, som nu fokuserer på at hjælpe holdet så godt han kan på anden vis. LÆS OGSÅ: Zorniger har ikke opgivet transferfri Kaiser: Vi er interesserede - Det gør da ondt at misse den kamp. Den værste plads til den kamp er på tribunen, for derfra kan man ikke gøre noget. Det er hårdt, men jeg må gøre mit bedste ligesom fansene for at støtte holdet, og så håber jeg at vi fortsætter, siger Tibbling til 3point.dk. - Vi er godt kørende og vi glæder os til mandag. Det bliver en hård kamp mod FC Midtjylland. Vi skal ramme vores højeste niveau, så vi kan få et godt resultat i den kamp. De store kampe kommer hver uge lige i øjeblikket, så vi skal virkelig være klar på mandag. Der er intet, der er afgjort endnu. Kampen mandag aften fløjtes i gang klokken 19.00.