3POINT
Nyheder27. aug. 2018

Tibbling har ingen planer om Brøndby-exit: Jeg nyder at være her

Simon Tibbling har ingen planer om at skulle forlade Brøndby denne sommer. Han nyder at spille i klubben, fortæller han. FOTO: Teis Markfoged Der har svirret ry

3point person
3point.dk27. aug. 2018

Simon Tibbling har ingen planer om at skulle forlade Brøndby denne sommer. Han nyder at spille i klubben, fortæller han. FOTO: Teis Markfoged Der har svirret rygter om Simon Tibbling denne sommer. Den svenske midtbanespiller havde et rigtig godt første år i Brøndby-trøjen og det har vækket interesse for svenskeren ude i Europa. Men 23-årige Tibbling har ingen planer om et Brøndby-exit denne sommer. Han nyder at spille i klubben og har fire år tilbage på sin aftale. - Jeg er næsten hundrede procent sikker på, at jeg spiller i Brøndby i efteråret også. Det vil overraske mig virkelig, virkelig meget, hvis jeg ikke gør det. Det er fodbold, men jeg føler mig overbevist om, at jeg bliver i Brøndby, sagde han til 3point.dk efter kampen mod Vendsyssel. - Jeg er rigtig glad for at være her. Jeg havde et fantastisk første år her og nyder at være i klubben. Jeg har fire år tilbage af min kontrakt her og jeg er stolt og glad for at være her. Midtbanespilleren glæder sig over at kunne sætte tre point ind på kontoen efter en 2-1-sejr i Hjørring. Den var hårdt tilkæmpet, men fortjent, mener han. - Det var en svær kamp. Det er altid svært, når man møder et oprykkerhold, som kommer med så meget gejst og energi. Det er et godt hold. Men jeg synes, vi fortjente at vinde kampen. - Da vi kom på 2-0, var det godt, men så fik de et straffespark og så blev det lidt tæt mod slutningen. Vi er virkelig glade for sejren, den havde vi brug for. Vi er på vej op igen efter nogle svære kampe. - Jeg synes det var et skridt op spillemæssigt i dag og det synes jeg egentlig også Genk-kampen var. Vi har fået mange nye spillere, så det tager tid, men vi tager det skridt for skridt og udvikler os. Simon Tibbling kom til Brøndby far Groningen sidste sommer.

Mest kommenterede nyheder