Tibbling: Håber på at træne med holdet om fire-fem uger - kampklar kort før jul
Simon Tibbling har stadig en lang vej til at kunne spille Superliga-fodbold. Således regner han med, at han først kan træne med holdet om fire-fem uger. Simon T

Simon Tibbling har stadig en lang vej til at kunne spille Superliga-fodbold. Således regner han med, at han først kan træne med holdet om fire-fem uger. Simon Tibbling blev skadet i midten af august, da Brøndby mødte Hobro på udebane. Dengang blev han meldt ude i tre måneder, hvilket du kan læse om her. Nu udtaler Tibbling sig om forløbet, og han er stadig et stykke fra et kunne træne med holdet. - Jeg er kommet langt, synes jeg. Jeg er begyndt at løbe og har også rørt en bold. Det er en god start, og så skal jeg bare arbejde videre, indtil jeg forhåbentlig kan begynde at træne med holdet om fire-fem uger. Og så håber jeg på at være i spil til nogle af kampene i de sidste uger af efterårssæsonen, men det er selvfølgelig ikke op til mig at bestemme. Jeg bliver nødt til at lytte til træneren og fysioterapeuterne, udtaler han til brondby.com Brøndbys sidste kampe inden jul er 1. december på udebane mod FCK, hjemme mod FCM den 8. december og hjemme mod Hobro 15. december.