3POINT
Nyheder10. apr. 2018

Tibbling: Det var helt vildt at spille derby på Brøndby Stadion

Simon Tibbling husker tilbage på sit første derby for Brøndby som en helt vild oplevelse. Mesterskabsspillets første derby venter på søndag, når FC København gæ

3point person
3point.dk10. apr. 2018

Simon Tibbling husker tilbage på sit første derby for Brøndby som en helt vild oplevelse. Mesterskabsspillets første derby venter på søndag, når FC København gæster Brøndby Stadion. Sidst de to mandskaber mødtes dér vandt Brøndby 1-0. Målet blev sat ind af Simon Tibbling, som debuterede for Brøndby. Han husker tilbage på sit første derby som en vild oplevelse. - Det var helt vildt at spille Derby på Brøndby Stadion. Nu gik det selvfølgelig også ret fint for mig, så jeg kunne næsten ikke forestille mig et bedre Derby. Der er så meget tryk fra tribunerne, og man kan mærke passionen fra fansene, siger Tibbling til Brøndbys hjemmeside. Den svenske midtbanespiller, som siden har spillet sig ind som fast mand i Brøndby, elsker generelt at spille lokalopgør. - Energiniveauet er helt anderledes frem for alt. Man bliver opildnet på en anden måde, og det gør oftest, at selve kampen bliver løftet til et andet niveau. Stemningen fra fansene giver lige dét ekstra, så alle præsterer lidt bedre, og så er der jo også tit forbundet en masse historie med de her kampe. Det betyder så meget for så mange mennesker, og netop derfor er det også bare fantastisk at spille på hjemmebane til et Derby, for så har du alle fansene i ryggen. Søndagens derby spilles på Brøndby Stadion klokken 16.00.

Mest kommenterede nyheder