3POINT
Nyheder15. jul. 2019

Tibbling brillerer på kanten: Han har fundet lidt ro i sit spil

Simon Tibbling har været blandt Brøndbys bedste i sæsonens to første kampe. Ifølge hans nye træner giver det lidt ro til hans spil, at han nu har udgangspunkt s

3point person
3point.dk15. jul. 2019

Simon Tibbling har været blandt Brøndbys bedste i sæsonens to første kampe. Ifølge hans nye træner giver det lidt ro til hans spil, at han nu har udgangspunkt som kantspiller. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Da Niels Frederiksen kom til Brøndby, skiftede holdet også system til 4-3-3. Det betød at Brøndby, som ellers har spillet uden kanter i de sidste tre år, pludselig manglede kanttyper. En af løsninger har vist sig måske at være Simon Tibbling. Den svenske midtbanespiller har startet sæsonens to første opgør på venstrekanten, og har været blandt holdets bedste i begge kampe. Måske en lille genistreg af Niels Frederiksen, som havde en klar mission med at placere Simon Tibbling på kanten. - Jeg kender jo ikke spillerne så godt, men noget af det jeg så fra Tibbling i sidste sæson, når han spillede 8'eren, var at han var meget bevægelig og fandt ikke så meget ro i sit spil, så hvis vi nu gav ham lidt ro til at få nogle bolde derude at arbejde med, og han så kan arbejde sig ind i banen derfra, så kunne det være, der kunne falde lidt mere ro over spillet hos ham. - Det synes jeg, han er lykkedes med, det har været nogle rigtig fine præstationer fra ham. Også selvom det er en uvant position, men han har taget imod det og arbejder med det, og det synes jeg er rigtig positivt, siger Niels Frederiksen til 3point.dk. Simon Tibbling har tidligere i karrieren spillet som både 8'er og 10'er.

Mest kommenterede nyheder