Thygesen om det svære brud: Håber der bliver taget godt imod mig på Brøndby Stadion
Mikkel Thygesen er fortid i Brøndby IF efter skiftet til Hobro i januar. Hjertet banker dog stadig for Brøndby. Thygesen håber på en varm velkomst når han komme

Mikkel Thygesen er fortid i Brøndby IF efter skiftet til Hobro i januar. Hjertet banker dog stadig for Brøndby. Thygesen håber på en varm velkomst når han kommer tilbage på Brøndby Stadion med sit nye hold, og han håber, at han kan få lov til at sige ordentligt farvel. Det kan ikke være gået nogle Brøndby-fans næse forbi, at Mikkel Thygesens blod var blåt og gult. På trods af kærligheden til klubben blev det dog til et brud i januars transfervindue og et skifte til Hobro, samt udsigt til mere spilletid. - Det var svært at forlade Brøndby. En klub, hvor jeg havde knyttet store bånd i tre et halvt år. En klub, jeg havde været utroligt meget igennem med. Den klub, jeg har fulgt tæt i hele mit liv. Det var svært, men det var det, der skulle til, siger Thygesen til MX. - Det var jo ikke optimalt, at jeg optog en plads i truppen, der ellers kunne gå til en ung spiller eller en ny transfer, når jeg ikke spillede så meget. Og det var jo også præcis, hvad der skete, da jeg røg ud: Så fik vi en ny højre back. I april træder Thygesen igen ind på grønsværen på Brøndby Stadion, men det er ikke i Brøndby-trøjen, men en anden blå/gul af slagsen. Midtbanespilleren håber på en god velkomst og et farvel til de fans, der har betydet så meget for ham. - Jeg håber, at der bliver taget pænt imod mig, og at jeg kan sige farvel til dem.Det bliver en rigtig underlig oplevelse for mig. Men nu spiller jeg for Hobro og så gør jeg alt, hvad der står i min magt for, at vi får point i alle mine kampe. Jeg kæmper altid for den trøje, jeg har på. Og Hobros trøje er jo også gul og blå, slutter Thygesen. Mikkel Thygesen er 30 år.