3POINT
Nyheder21. jan. 2016

Thygesen inden Brøndby-møde: Bliver en god test

Fredag spiller Brøndby vinterens første træningskamp mod FC Roskilde. Det betyder blandt andre et gensyn med Mikkel Thygesen, som glæder sig til testen. OBS: Si

3point person
3point.dk21. jan. 2016

Fredag spiller Brøndby vinterens første træningskamp mod FC Roskilde. Det betyder blandt andre et gensyn med Mikkel Thygesen, som glæder sig til testen. OBS: Siden interviewet blev foretaget er kampen blevet rykket og det er blevet besluttet, at der spilles uden tilskuere. Brøndby og FC Roskilde spiller begge første træningskamp i 2016, når holdene fredag tørner sammen i Roskilde. For Brøndby-tilhængernes vedkommende bliver det et gensyn med en af fanfavoritterne Mikkel Thygesen, som spiller i FC Roskilde. Thygesen selv glæder sig da også til gensynet. - Jeg har et specielt forhold til Brøndby og det har jeg aldrig lagt skjul på. Det er altid sjovt at møde sine gamle holdkammerater og møde fansene igen, siger han til 3point.dk. - Nu har jeg misset tre opgør mod dem tror jeg, fordi jeg var skadet, så det er faktisk første gang jeg skal møde dem efter jeg skiftede derfra. Han mener også at mødet med Brøndby bliver en god test og en god indikator for, hvor Roskilde-holdet står i forhold til Superligaen. - Det er spændende og noget der er blevet snakket meget om. Især mange af de unge glæder sig utroligt meget til at blive matchet mod på det niveau, så det bliver en god test. Vi har AaB i pokalen, så Brøndby er et godt målestoksforhold for at se hvor vi ligger i forhold til Superligaen. Personligt nyder Mikkel Thygesen tilværelsen i Roskilde, hvor der er højt humør og en enorm kærlighed til spillet. - Det har været anderledes på mange punkter, men det har også været opløftende. Jeg havde brug for at komme et sted hen, hvor der var højt humør og hvor man glædede sig til at komme til træning og spillede fodbold, fordi man elskede sporten. Det havde jeg lidt savnet i Randers og Hobro, hvor der måske var lidt for meget på spil. Kampen mellem FC Roskilde og Brøndby spilles fredag klokken 16.00. Kan du ikke se den live, streames den på tv3sport.dk.

Mest kommenterede nyheder