3POINT
Nyheder28. maj 2017

Thomas Kahlenberg har indstillet sin karriere

Thomas Kahlenberg indstiller sin fodboldkarriere. Det oplyser den 34-årige midtbanespiller på Brøndbys hjemmeside. I dag bliver den sidste mulighed for at se Th

3point person
3point.dk28. maj 2017

Thomas Kahlenberg indstiller sin fodboldkarriere. Det oplyser den 34-årige midtbanespiller på Brøndbys hjemmeside. I dag bliver den sidste mulighed for at se Thomas Kahlenberg i den blå/gule-trøje. Den 34-årige midtbanespiller indstiller nemlig karrieren. - I en lang fodboldkarriere er der mange svære valg at tage, men dette har uden sammenligning været den sværeste. Jeg har indtil det sidste været i tvivl og kæmpet for at komme tilbage, men jeg tog en snak med Troels Bech i går, hvor jeg informerede ham om, at jeg stopper som aktiv fodboldspiller. - For mange vil det nok være en nem og logisk beslutning, efter at jeg har siddet ude i det seneste års tid, men for mig har det været en svær proces at komme til beslutningen om at stoppe. Derfor er jeg også meget taknemmelig for, at klubben og Troels har afventet denne proces. Nu skal jeg nyde sommeren med min familie, og så vil jeg bruge noget tid på at finde ud af hvad næste kapitel skal byde på, udtaler han til Brondby.com Tak til Brøndbys fans Thomas Kahlenberg glæder sig over sin flotte karriere og den store støtte fra klubbens fans. - Det har været fantastisk privilegie at få lov til at starte og slutte karrieren i Brøndby IF. Det er her, jeg har fået min primære fodboldopdragelse. Det er her, jeg med hjælp fra fantastiske trænere gik fra at være talent til førsteholdet og videre til en god karriere i udlandet. - Sidst, men ikke mindst, så har klubbens fans altid støttet mig, og til dem vil jeg gerne sige et kæmpe tak. De har holdt mig motiveret, og de var en af grundende til at denne beslutning var så svær som den var. Jeg ville så gerne have givet dem noget mere af mig selv, men sådan skulle det desværre ikke være. Kahlenberg fik debut den 12. maj tilbage i 2002 og har udover Brøndby repræsenteret Auxerre, Wolfsburg og Evian.

Mest kommenterede nyheder