Thomas Frank om Agger: Det ser godt ud
Daniel Agger har døjet med skader og er tvivlsom til derbyet mod FCK, men nu fortæller Thomas Frank at det ser godt ud med Agger og at der er klar fremgang. Lan

Daniel Agger har døjet med skader og er tvivlsom til derbyet mod FCK, men nu fortæller Thomas Frank at det ser godt ud med Agger og at der er klar fremgang. Landsholdets anfører og Brøndbys forsvarskrumtap, Daniel Agger, måtte melde afbud til landsholdets to testkampe i sidste uge på grund af problemer med den ene akillessene. Agger er fortsat tvivlsom til derbyet mod FCK på mandag, men cheftræner Thomas Frank fortæller, at der er klar fremgang at spore. - Det går fremad med Daniel Agger. Han har haft en rigtig god træningsuge og har haft en fuld træning mandag. Der er klar fremgang. Det er en spiller, som jeg meget gerne vil have med blandt mine startende elleve mod FCK. Det går i den rigtige retning. Vi vurderer det løbende, men lige nu ser det godt ud, siger Frank til DR Sporten. Bliver Agger ikke klar, har Thomas Frank en plan B klar i forsvarskæden. - Bliver Agger ikke klar, kunne det også ende med at blive Dario Dumic og Martin Albrechtsen centralt. Og så Ørnskov fremme på midtbanen for at få lidt mere fysik ind der. Kampen mellem Brøndby og FCK spilles på mandag klokken 16.00 på Brøndby Stadion.