3POINT
Nyheder26. aug. 2014

Thomas Frank: Fokus på tre ting på træningsbanen

Weekenden hed Superliga-fri og Brøndby IF har derfor haft mulighed for at fordybe sig i træning. Man har haft fokus på tre ting, siger træner Thomas Frank. Af h

3point person
3point.dk26. aug. 2014

Weekenden hed Superliga-fri og Brøndby IF har derfor haft mulighed for at fordybe sig i træning. Man har haft fokus på tre ting, siger træner Thomas Frank. Af hensyn til de danske hold der i løbet af denne uge skal spille vigtige europæiske kampe, var der ingen Superliga-kampe i sidste weekend. Brøndby IF-spillerne havde derfor fri i weekenden. Både op til weekenden samt i går og i dag, har Thomas Frank og spillerne derfor kunne gå i dybden med nogle specifikke fokuspunkter, hvor man ønsker at forbedre eget spil. - Vi har haft fokus på tre ting. Først og fremmest det fysiske. Der var nogle der skulle op på et højere niveau, blandt andet sådan en som Johan (Elmander, red.) og forskellige andre der også skulle have lidt mere. Så har der været nogle der har haft lidt småskavanker, som vi har kunne dosere lidt, siger Thomas Frank til 3point.dk. - Den anden ting vi har haft rigtig meget fokus på er det defensive og det høje pres, som hører med. Og så (den tredje ting, red.) har vi hele tiden haft fokus på spillet på den sidste tredjedel. Det prøver vi at finpudse. Thomas Frank og tropperne har altså brugt den forlængede pause på at fokusere på hvad de selv skal forbedre og har ikke fordybet sig i søndagens modstander i Superligaen, FC Nordsjælland. - Ikke specielt (forberedt os på Nordsjælland, red.). Det har været generelle termer vi har trænet og måden vi gerne vil spille på. Så går vi i dybden med Nordsjælland torsdag, fredag og lørdag, siger Frank til 3point.dk. - Deres helt store profiler er Joshua John og Uffe Bech, så dem skal vi lukke ned. Kan vi det så er der meget der er vundet. Men FCN er et fint hold med selvtillid, som har fået tro på tingene og som har fået en rigtig flot start i Superligaen, afslutter Thomas Frank. Brøndby IF møder FC Nordsjælland på Farum Park på søndag klokken 17.00.

Mest kommenterede nyheder