Thomas Frank er gået fra 'fyringstruet' til formstærk

Medierne var hurtige til at melde sædet under Thomas Frank særdeles varmt henover vinteren, men nu er han træner for Superligaens mest formstærke hold. Hvad er der sket? Da Thomas Frank entrerede 2015 læste han måske ikke så mange aviser. Hvis det var tilfældet er det i hvert fald forståeligt, for der var mange skriverier om Brøndby-trænerens fremtid. "Skal Thomas Frank fyres?", "Sportsredaktør: Thomas Frank kan blive fyret i foråret" og generelt rigtig mange negativtladede Brøndby-overskrifter prægede mediernes diskurs fra vinterpausen og langt ind i foråret. På trods af mediernes ihærdige forsøg på at få sædet under Thomas Frank til at syne rødglødende, så det ikke ud til at påvirke manden i centrum. Thomas Frank rystede ikke på hånden og blev ved med at tro på sit projekt og vigtigst af alt gjorde spillere og ledelse det samme. Derfor er Thomas Frank gået fra fyringstruet til formstærk. Gik på kompromis Det er egentlig imponerende, når man ser på Thomas Frank og den udvikling han og holdet har gennemgået i denne sæson. Fra et svingende efterår gik man på vinterpause på fjerdepladsen med fire point op til Randers på tredjepladsen og begyndte herefter forårssæsonen med et særdeles svært program. Selvom Thomas Frank kan siges at være en konceptfast træner, som sværger til pasnings- og possessionfodbold, så gik han alligevel på kompromis med sine principper i løbet af foråret - og det gav point. Banen i Brøndby fortjener et kapitel for sig selv, men Thomas Frank opgav sin spillestil og implementerede en mere fysisk spillestil med lange bolde når man spillede på hjemmebane, hvor man på udebane kunne spille som man helst ville. En svær øvelse både for en træner og et hold, men Frank og tropperne løste det flot med tanke på hvor stor omstilling det kræver og hvor svært det er at få kontinuitet ind i et hold, som af nød ser forskelligt ud fra søndag til søndag. Så lysnede det på Vestegnen Der blev blandt andet fightet point hjem mod både FCM, FCK og OB hjemme på pløjemarken og samtidig begyndte man også at vinde på udebane. I perioden besejredes både SønderjyskE og FC Vestsjælland på fremmed græs - noget Brøndby-mandskabet ellers havde svært ved i den noget ujævne efterårssæson. Og så kom der en ny famøs bane på Brøndby Stadion, som blev afløst af et overordentligt antiklimaks og sæsonens tredje nederlag til Hobro. Nederlaget til Hobro står derfor som en sort sky på en ellers flot Brøndby-himmel i foråret. Siden er skyen er pist forsvundet igen. Siden Hobro-kampen har Brøndby ikke tabt og er, hvis man tager de seneste seks kampe, det klart mest formstærke hold i Superligaen og har hentet hele 16 ud af 18 mulige point og ligger nu som den klare favorit til at tage bronzemedaljerne... og det på trods af at både Thomas Frank og holdet på forhånd blev dømt ude af både medier og eksperter. Rystede aldrig på hånden Det der først slår mig ved Franks historie fra fyringstruet til formstærk er, at han tilsyneladende aldrig selv har rystet på hånden og at ledelsen i klubben standhaftigt har bakket op og ikke ladet sig påvirke af mediepresset. Brøndby for fem år siden havde sandsynligvis reageret anderledes. Når man talte med Frank efter træninger og kampe gav han til stadighed udtryk for en tro på sine spillere og på projektet, som nu udmønter sig i flotte resultater. Når man talte med spillerne og alle andre omkring holdet udviste de også fuld opbakning til projektet, spillestilen og deres træner. Det måtte jo vende på et tidspunkt, sagde de. Og det gjorde det. Der er ingen tvivl om, at den nye bane har givet Frank og holdet mere ro, fordi de ikke længere behøver at operere med flere spillestile, men kan spille på den måde, som holdet og spillermaterialet berettiger til. Samtidig begynder man at få kontinuitet i startopstillingen, hvilket også er med til at rykke holdet i en positiv retning. Brøndby er absolut ikke i mål endnu, men når man vurderer udviklingen fra vinterpausen og til nu, er det interessant - og beundringsværdigt. Rolig træner og rolig ledelse Både Thomas Frank og Brøndbys ledelse håndterede mediepresset med ophøjet ro og det har bestemt også været med til at holdet nu præsterer. Arbejdsro, har Frank flere gange prædiket. Han har også flere gange nævnt AaB og FCM som eksempler på klubber, hvor trænerne har fået tid og ro til at opbygge et hold, skabe en kultur og implementere sine principper - kort sagt kontinuitet. Det ser ud til at Brøndby har lært at tidligere tiders nytteløse trænerfyringer og nu giver Frank den tid og ro han har brug for, for at opbygge et hold der kan udfordre Superligaens mastodonter i kampen om guldet. Hvor langt det kan bære må tiden vise, men holdets udvikling går i den rigtige retning. Spillet på banen bliver bedre og bedre og hvor spillet var fint, men resultaterne manglede i starten af foråret, kommer sejrene nu også. Kontinuitet, ro og tro på tingene har tilsyneladende givet pote i Brøndby, men der er ikke langt fra formstærk til fiasko. Bronzemedaljerne er ikke hjemme endnu, men Frank og tropperne virker fokuserede og det bliver spændende at se om de kan leve op til det forventningspres, der nu hviler på dem. Hvis Thomas Frank fortsætter formen kan han måske ligefrem gå fra fyringstruet til formstærk til fabelagtig og fanfavorit.