Thomas Frank: Det er nu det gælder
Søndag ruller Superliga-bolden igen på Brøndby Stadion og Thomas Frank glæder sig til at komme i gang igen. Det er nu det gælder, siger han. Foto: Mikkel Johans

Søndag ruller Superliga-bolden igen på Brøndby Stadion og Thomas Frank glæder sig til at komme i gang igen. Det er nu det gælder, siger han. Foto: Mikkel Johansen Ventetiden er endelig forbi. Søndag klokken 18.00 fløjtes opgøret mellem Brøndby og Hobro i gang på Brøndby Stadion, og det er ikke kun fans, der har glædet sig. Det har Thomas Frank og hele spillertruppen også. - Vi har haft en god opstart, men det er nu, vi skal ud og bevise det foran vores fans. Vi skal vinde kampen i morgen og få tre point på kontoen og i gang med foråret. Det er nu, det gælder, siger Thomas Frank til klubbens hjemmeside. Han fortæller videre, at alle har savnet suset på Brøndby Stadion. - Man kan mærke på spillerne, at de har savnet suset fra at løbe ind på Brøndby Stadion og spille foran vores entusiastiske og trofaste fans. Vi har en stor sult efter at gå ud og jagte hver en meter, hver en bold og hver en mulighed i alle 90 minutter, så vi får en god forårspremiere. Kampen sparkes i gang søndag klokken 18.00.