3POINT
Nyheder30. aug. 2014

Thomas Frank: Agger vigtigere end Boulahrouz

Det var tydeligvis en meget tilfreds Thomas Frank, som ved dagens pressemøde glædede sig over sin nye spiller. Men faktisk havde han forudset det for over et år

3point person
3point.dk30. aug. 2014

Det var tydeligvis en meget tilfreds Thomas Frank, som ved dagens pressemøde glædede sig over sin nye spiller. Men faktisk havde han forudset det for over et år siden. Vi skruer tiden tilbage til foråret 2013. Her sad Thomas Frank til jobsamtale med Aldo Petersen og skulle fremlægge sine visioner. I forbindelse med præsentationen viste Thomas Frank er serie slides. Den allerførste var et billede af Thomas Kahlenberg, Johan Elmander og Daniel Agger. Thomas Frank forklarer her til 3point.dk, hvorfor han havde valgt netop de tre spillere. - Til den præsentation havde jeg lavet en slide med et billede af Thomas Kahlenberg, Johan Elmander og Daniel Agger. Det var for at symbolisere den sidste storhedstid, som var i 2005. Det var det vi sigtede imod igen. - Det skulle symbolisere det som Brøndby altid havde været kendt for. At have fantastisk dygtige talenter, som bliver som bliver udviklet, bliver profiler for holdet og siden solgt videre. Holdet var så krydret med de bedste udlændinge. Brøndby har også altid haft dygtige erfarne spillere til at støtte de unge. - At vi så i dag står med ringen sluttet, er kun til at få gåsehud over, sagde Thomas Frank til 3point.dk. Agger bliver vigtigere end Boulahrouz Købet af Agger åbner op for en direkte sammenligning mellem ham og Khalid Boulahrouz. Hertil siger cheftræneren. - Som en samlet pakke bliver Agger en vigtigere spiller end Boulahrouz. Begge har haft en glorværdig karriere på nogenlunde samme niveau, selvom jeg mener, at Agger har spillet i en klub med et højere niveau end Boulahrouz' tidligere klubber. - Agger er en større personlighed og ledertype end Boulahrouz i kraft af sit kendskab til Brøndby og dansk fodbold herunder som anfører for det danske landshold. Agger vil tiltrække talenter Thomas Frank er overbevist om, at Daniel Agger vil være med til at tiltrække landets største talenter til Masterclass-projektet. - Jeg vil sige så meget, at hvis jeg var et dansk talent, og vidste, at der er tre fantastiske personligheder i en trup, som alle brænder for at være med til at udvikle unge spillere. Og som har prøvet det hele på egen krop og kan give alle de små fif. Tilsat landets bedste talenttrænerstab, så ville jeg aldrig tvivle. Så ville jeg tage til Brøndby. - Og netop fordi det er to danske stjerner, som vi har hentet, vil det skabe mere interesse, end hvis det udelukkende er udlændinge, sagde Thomas Frank afslutningsvis til 3point.dk. Thomas Kahlenberg, Johan Elmander og Daniel Agger kan alle opleves mod Randers den 14. september. Ugen efter venter FCK i Telia Parken, hvor Brøndby ikke var vundet i 10 år.

Mest kommenterede nyheder