Tap In analyse: Er Brøndby læst, og hvem skal spille i front?
Er Brøndby læst, og hvem skal spille i front? 3point.dk bringer her en grundig analyse fra Tap In Fodbold. Følgende tekst og analyse er skrevet og lavet af Tap

Er Brøndby læst, og hvem skal spille i front? 3point.dk bringer her en grundig analyse fra Tap In Fodbold. Følgende tekst og analyse er skrevet og lavet af Tap In Fodbold og bragt her efter aftale mellem Tap In og 3point.dk. FØLG TAP IN PÅ TWITTER FOR MEGET MERE ANALYSE HER LÆS FLERE GRUNDIGE ANALYSER FRA TAP IN HER --- Mark Strudal var ude med nogle forholdsvis hårde ord, da han i Superliga XL på TV3 Sport mandag aften, udtalte følgende om sin tidligere arbejdsgiver Brøndby IF, og tidligere kollega Alexander Zorniger. - Modstanderne er begyndt at læse Brøndby, og det giver færre afslutninger og færre mål. Så handler det om at have en plan B klar, men Alexander Zorniger har så meget tillid til sit eget system og sin måde at gøre det på, at han mener, man bare skal fortsætte. Derudfra er der ikke nogen plan B, siger Strudal og fortsætter: - Der er ikke blevet arbejdet med nogle angrebsmønstre på den sidste tredjedel af banen, og når man møder hold, der tager bestik af din spillestil og positionerer sig korrekt, er man nødt til at tage andre værktøjer frem. Hvis man ikke har noget ekstra at komme med, når modstanderne begynde at læse dig, så vil man få problemer. Det er kradsbørstigt udtalt af en mand der lige har brugt en hel sæson som en af Zornigers nærmeste medarbejdere. Der er dog ingen tvivl om, at Strudal er en endog meget god kilde, når det kommer til at afdække, hvordan Zorniger griber den daglige træning an i Brøndby IF, og derfor må vi også tage det for gode varer, når Strudal siger, at man i Brøndby ikke har megen fokus på alternativer ruter på vej hen til at vinde fodboldkampe. Hvad vi derimod kan tage et nærmere kig på, er Strudals påstand om, at Brøndby er ved at blive læst. For er der noget om snakken om, at Brøndby ikke lykkes i ligeså høj grad som i sidste sæson? Og skaber Brøndby færre og dårligere chancer, end i sidste sæson? Det har vi kigget nærmere på. Brøndby har i Superligaens første 9 runder haft et gennemsnit på 20,78 afslutninger pr. kamp. En klar 1. plads med pænt margin ned til FC Nordsjælland med 18,22 på 2. pladsen. I sidste sæson var Brøndby også det hold med klart flest afslutninger, og tager vi udgangspunkt i de 21 runder der blev spillet i efteråret 2016, hvor stilen var ny for alle hold og man høstede gode resultater, så lå gennemsnittet på 18,95 afslutninger per kamp. Altså holder Strudals påstand om de færre afslutninger ikke helt. Volumen af afslutninger er i sig selv ikke noget super interessant parameter at se på, i hvert fald ikke når vi snakker om så små marginer som her, derfor kan Strudal sagtens have en pointe i, at Brøndby er blevet dårligere til at komme frem til afslutninger. Ser vi på Brøndbys første 9 kampe i Superligaen i denne sæson, snitter Brøndby 2,11 Expected Goals per kamp. Tager vi igen udgangspunkt i de 21 kampe i efteråret 2016, præsterede Brøndby i snit 1,90 Expected Goals per kamp. Igen er vi lidt under tallene for denne sæson, og der må siges at være meget tvivlsom rygdækning for Strudals påstand. Ser vi på gennemsnitsværdien af Expected Goals per afslutning, hedder den 0,122 i efteråret 2017 mod 0,102 i efteråret 2016, altså ligger forklaringen heller ikke i, at Brøndby kommer frem til gennemsnitligt dårligere chancer. At Brøndby, fratrukket straffespark, har lavet 1,67 mål per kamp i denne sæson, kontra 1,95 i efteråret 2016, er selvfølgelig evident. Hvad der er interessant er, hvor tæt det faktiske antal mål korrelerede med Expected goals sidste forår, hvor Brøndby i dette efterår klart underpræsterer indtil videre. For at finde forklaringen på det, må vi kigge nærmere på de spillere der kommer frem til chancerne og forventes at skulle lave mål. [caption id="attachment_29589" align="alignnone" width="800"] GRAFIK OG ANALYSE: Tap In[/caption] Som det ses tydeligt, var efteråret 2016 et jubelhalvår for Brøndbys offensive profiler. Alle fire performede godt, alle overperformede deres Expected Goals og især Kamil Wilczek havde enormt stor tur i den. Den tur han manglede i foråret, da det kun blev til tre mål. Her står efteråret 2017 foreløbig i skærende kontrast. De fire nye midtbanefolk overperformer ganske vidst deres xG, især grundet Lasse Vigen der sparkede alle de fire første afslutninger han havde i kassen! Ellers har vi Jan Kliment der har spillet nogenlunde til par, og Pukki og Mukhtar der klart har underperformet på deres chancer. Men de kommer fortsat frem til chancerne, og det er det afgørende her. Nogle spillere underpræsterer deres xG kontinuerligt og over tid, men er der belæg for at sige, at Pukki og Mukhtar hører til i den kategori? Det kan vi i hvert fald ikke finde empiri for. Fans og fodboldbetragtere generelt er altid optaget af, at døden skal have en årsag, og at et hold der ikke får resultater i en periode absolut må gøre noget forkert. Det er forståeligt. En tidligere angriber og fodboldtræner som Mark Strudal, må dog have en forståelse af, at fodbold er et volatilt spil, hvor held og tilfældigheder i perioder vil lave kraftige udsving på formkurver. Det gælder især for dem der skal putte bolden i kassen hver gang. Men at Brøndby skulle være blevet læst og blevet betragteligt dårligere, har vi i hvert fald svært ved at finde evidens for.
Hvem skal Brøndby spille i angrebet?
Men når nu Brøndby gjorde det så godt og lavede så mange mål med Wilczek og Pukki i angrebet, hvor ryger Wilczek så ikke bare ind og Kliment ud? Netop det synspunkt fremførte Peter Brüchmann i mandagens udgave af Medianos Superligapodcast. https://soundcloud.com/medianonu/mediano-sl-runde-9-med-jonathan-hartmann-og-peter-bruchmann#t=1:16:34 Her snakker han bl.a. om det succesfulde makkerskab, som Pukki og Wilczek viste i sidste efterår især, og den manglende succes der har været med Pukki og Kliment i front. Men passer Pukki og Wilczek bare bedre sammen, eller spiller der også nogle andre ting ind for Zorniger? Vi kigger nærmere på det. Længere oppe har vi set på de underliggende tal for, hvor mange chancer de tre angribere kommer frem til. Her tegner sig et klart billede af, at Pukki er den af de tre der kommer frem til klart mest. Sammenligner vi tallene for de to andre, med Wilczeks succesfulde efterår 2016 og Kliments efterår 2017, hvor han først for alvor er begyndt at spille kontinuerligt, ligger de to meget tæt. Tager vi Wilczeks skuffende forår med fra sidste sæson, daler hans Expected Goals dog fra 0,42 til lidt mere beskedne 0,34. Meget tyder på, at Wilczek er den klart bedste afslutter af de to, om end det måske er lige tidligt nok at fælde en dom over Kliment, som kun har skrabet minutter nok sammen til 16 hele Superligakampe, på den front. For at nuancere billedet mere, kigger vi også på angribernes evner til at linke op med angrebsmakkeren. [caption id="attachment_29590" align="alignnone" width="800"] GRAFIK OG ANALYSE: Tap In[/caption] Tallene her viser, at Jan Kliment er den af de tre der har vist sig som den klart dygtigste chanceskaber generelt, men også når det handler om at finde angrebsmakkeren. Et kig på radarne for de tre spillere kan også være med til at give os et billede af, hvad de bidrager med generelt. [caption id="attachment_29591" align="alignnone" width="600"] GRAFIK OG ANALYSE: Tap In[/caption] [caption id="attachment_29592" align="alignnone" width="600"] GRAFIK OG ANALYSE: Tap In[/caption] [caption id="attachment_29594" align="alignnone" width="600"] GRAFIK OG ANALYSE: Tap In[/caption] Her synes Kliment umiddelbart at være den mest komplette af de tre. Hvor Pukki mangler noget i duelspillet primært, og Wilczek generelt mangler nogle spidskompetencer og er svagt kørende på de relationelle færdigheder, så er Kliment mere afrundet og gør sig fint i alle facetter. Tager vi også den dimension med der hedder presspil, kan vi også lige tage tacklinger og erobringer med i ligningen. Her fører Kliment også an med 1,45 per 90 min, hvor Pukki og Wilczek og har mere beskedne 1,08 og 1,06. Med andre ord, hop ombord på Jan Kliments bandwagon. Vi har allerede sat os i front og der er rigeligt plads på ladet til folk der vil køre med.