Tallene bag efteråret: Er Brøndby læst?

Efteråret i Superligaen var ikke prangende for Brøndby. En start med sejre blev afløst af en periode med uvant mange nederlag. Men var det mere end bare en dårlig stime, er Brøndby blevet læst og ved modstanderne nu, hvordan de skal agere mod Zornigers spilfilosofi? 3point.dk har kastet et blik på tendenserne og tallene bag efteråret og stillede spørgsmålet: Er Brøndby blevet læst? Foto: Lasse Lagoni Det første vi tager et kig på er defensiven. I Zornigers første sæson lukkede Brøndby i snit 1.14 mål ind pr. kamp (trods en forventning udfra xG til modstanderen på gennemsnitlig 1.34). I forrige sæson var Brøndbys defensiv en af de skarpeste i Superligaen med blot 1.03 mål indkasseret pr. kamp i snit - en præstation bedre end de forventede 1.18 der var ud fra xG til modstanderen. I indeværende sæson er det den klart dårligste præstation for defensiven i Zornigers Brøndby-tid. Hele 1.4 mål har modstanderen i snit scoret på Brøndby, og det er, hvis vi ser på xG tallet for modstanderne, en underpræstation. Statistisk burde tallet for indkasserede mål i snit være 1.05. Kommer modstanderne frem til flere muligheder? Er det en "hullet defensiv" Brøndby har? Nej, for tager vi et kig på afslutningerne mod Brøndby, så ligger det meget stabilt på samme niveau alle tre sæsoner under Zorniger. Og i gennemsnit har modstanderne mindre end fem afslutninger indenfor rammen i en kamp mod Brøndby. Det giver dog et bemærkelsesværdigt lavt snit på blot 3 afslutninger inden for rammen en modstander skal bruge for at score mod Brøndby. Til sammenligning tillader Brøndbys konkurrenter fra FCK i snit modstanderen 3 afslutninger inden for rammen pr. kamp, og da det betyder, at de (modstanderen) set i snit skal bruge over 3 afslutninger i snit pr. mål vil det betyde, at FCK statistisk vil holde deres modstandere fra at score. Det samme gør sig gældende for FCM, som også svinder på den magiske grænse der hedder, at modstanderen i snit skal bruge flere afslutninger end FCM gennemsnitlig tillader på mål (inden for rammen) for at score et mål. Brøndbys tyske ankermand, Marvin Schwäbe, har i debatten på de sociale medier måtte stå en del for skud i efteråret. Derfor er det også relevant at se på de forudsætninger, som Schwäbe har haft i efteråret. I den forbindelse holder jeg det op imod Frederik Rønnows tal for samme periode i starten af forrige sæson (de første 19 kampe for hver - som for Rønnow var frem til vinterpausen), for på den måde at kunne skabe et nogenlunde sammenligningsgrundlag. Tallene viser nogle ting der er værd at slå ned på rent statistisk. For det første viser det, at Brøndby i denne sæson har tilladt markant flere afslutninger, helt præcist 16 flere. Og hvis vi tager udgangspunkt i, at modstanderne statistisk kun skal bruge 3 afslutninger i snit for at score et mål, så vil disse 16 yderligere afslutninger i denne sæson statistisk set alene kunne give lige knap 5 mål yderligere mod Brøndby. Hvis disse 5 mål bliver trukket fra totalen på 24 i dette efterår, så er vi nede på 19 mål - holdt op imod de 18 mål Brøndby havde tilladt i samme periode forrige sæson. Dernæst er det relevant, at se på redningsprocenten, hvor begge keepere igen ligger relativt tæt, og Schwäbe endda på et større antal afslutninger imod pr. 90.min. Kigger vi på xG mod hver keeper, så springer det i øjnene, at Schwäbe har lukket 24 rigtige mål ind, statistisk 1.27 flere mål end forventet ud fra de chancer modstanderen har haft. Gør det entydigt ham til en dårligere keeper end Rønnow? Nej er min umiddelbare påstand med udgangspunkt i, at Brøndby, som nævnt ovenfor, i Schwäbes periode har tilladt 16 flere afslutninger på mål. Og har kæmpet med et mere hakkende spil generelt set på banen. Hvis vi tager et kig på fire essentielle aspekter i det defensive spil - se grafikken nedenfor, så ligger tallene meget ens igen. Det der er interessant er, at Brøndby generelt har væsentligt færre defensive dueller pr. kamp i indeværende sæson end i de to foregående sæsoner. I forhold til sæsonen 2017/18 så er det et drop på mere end 10 defensive dueller pr. kamp. Hvad der i første omgang kunne foranledige en til at tro, at det var en sløset defensiv organisation der var årsagen har en anden årsag. Mere om det nedenfor grafikken. For stod du i løbet af efteråret med følelsen af, at Brøndby ikke spillede lige så direkte som i de forgående sæsoner, så tog du ikke helt fejl. En rigtig væsentlig detalje i spillet er en signifikant stigning i antallet af afleveringer pr. kamp, hvor Brøndby under Zorniger i de første to sæsoner havde tæt på det samme antal afleveringer pr kamp (henholdsvis 466 og 462), for i indeværende sæson at være steget til over 500 afleveringer pr. kamp. Så én ting er et øget antal afleveringer, men den forøgelse kommer klart til udtryk i, at det er antallet af afleveringer på tværs af banen, der er steget markant - faktisk er det øgede antal afleveringer i alt pr. kamp næsten på tallet ens med det øgede antal afleveringer på tværs af banen. Men med hvilken baggrund sker en sådan markant stigning? Zorniger har jo ikke ændret sig grundlæggende i sin filosofi. Men her kommer svaret, for når det ikke er Zorniger, så ligger svaret hos modstanderne. Det kommer tydeligt til udtryk i den taktiske udvikling hos Brøndbys modstandere fra Zornigers første sæson til status er opgjort i vinterpausen 2018/19. Fra den første sæson til nu er det gået én vej, en klar og tydelig tendens træder frem. Brøndbys modstandere indretter sig langt mere på Brøndby end tidligere. Tendensen går klart og tydeligt mod taktikker der på den ene eller anden måde har 3 midstoppere og 3 centrale midtbanefolk - og så ligger variationen i, hvor højt man placerer de to wingbacks / backs (om det hedder 3-5-2 eller 5-3-2) eller end mere Nordsjællandsk variant med 3-4-2-1. Sagt med meget få ord: Brøndby er blevet læst og modstanderen forsøger at placere flest mulige centralt i banen og lukke rummene ned derinde og overlade kanterne til Brøndbys backs, som så kommer op 1vs1 mod modstanderens wingback (der så kan få assistance af en de tre centrale midtbanespillere og på den måde lukke den mulighed bedre ned for Brøndby). Der hvor det også kommer til udtryk er den indikation det giver, når vi tager et kig på PPDA (meget kort fortalt er det antallet af afleveringer der sker før et pres sættes ind, fx en duel, en tackling, hovedstødsduel, clearing mv.). Brøndby ligger i alle tre sæsoner med Zorniger ved roret stabilt forankret omkring 7-8 aflevering før end man (forsøger at) sætter modstanderen under en eller anden form for pres. Men den omvendte vej omkring er det langt mere interessant at kigge på. For Brøndbys modstandere er gået fra 10 til 15 i runde tal på tre sæsoner. Det betyder at de (modstanderne) har en tendens til at spille langt mere afventende og lade Brøndby løbe panden mod muren i forsøget på derefter at løbe en kontra mod Brøndby. Og på den måde sætte Brøndbys stoppere i 1vs1 løbedueller ned mod eget mål. En spilsituation der hverken bekommer Röcker, Arajuuri eller nogle af de øvrige stoppere lige så godt som fremadrettet duelspil med front mod modstanderens mål. For antallet af kontraangreb mod Brøndby er også steget kontinuerligt fra 1.86 til 3.25 henover de tre seneste sæsoner. På samme måde tillader Brøndby modstanderen 4.3 afslutninger indenfor rammen pr. kamp, og da det i snit kun kræver 3 afslutninger (indenfor rammen) at score mod Brøndby, så er det op ad bakke, når man selv statistisk har svært ved at score flere end modstanderen. Hvordan ser det så ud med at skabe målene? Udviklingen går mod færre Brøndby afslutninger på mål, og igen færre indenfor målrammen. Med et målsnit på 1.6 pr. kamp holdt op imod antallet afslutninger betyder det, at Brøndby i snit skal bruge 3.09 afslutninger indenfor rammen pr. mål. Med andre ord, der er statistisk set ikke nok afslutninger i snit pr. kamp til at skabe mere end 1 mål. Tendensen med at overlade Brøndby mere plads på kanterne har ikke kastet en syndflod af flere indlæg af sig. En smal stigning på cirka et enkelt indlæg pr sæson til knap 20 indlæg pr. kamp i indeværende sæson, men kun med modtager på 6 af dem. Spørgsmålet er så: Er Brøndby læst? Ja, Brøndby er læst, men det kommer næppe som nogen overraskelse for de fleste - herunder Zorniger. Alle spillestile læses med tiden. Om det er Guardiola i Manchester City eller Mourinho, da han stadig var i Manchester United. Det handler om at blive så gode til sin stil, så modstanderen ikke kan stille (nok) noget op alligevel. Den subjektive konklusion lyder, at det kræver et bedre offensivt spil med og uden bold fra Brøndbys side af. Der skal spilles mere direkte, færre berøringer og færre sidevers afleveringer. Der skal igen spilles op i antallet af afslutninger og det offensive presspil. For ellers er det nok at læse Brøndby og stille sig taktisk herefter. Men det kræver træning og et sammenspillet hold, hvor der ikke sker alt for store udskiftninger hele tiden. Dertil er Zornigers spillestil for krævende til helheden og holdet som organisme.