3POINT
Nyheder14. nov. 2014

Talenter i ordduel

I denne uge skrev talenterne Gregers Arndal-Lauritzen og Jacob Pryts Larsen kontrakt med Brøndby IF. Læs her, hvad de to mener om hinanden. Tirsdag i denne uge

3point person
3point.dk14. nov. 2014

I denne uge skrev talenterne Gregers Arndal-Lauritzen og Jacob Pryts Larsen kontrakt med Brøndby IF. Læs her, hvad de to mener om hinanden. Tirsdag i denne uge offentliggjorde Brøndby IF, at klubben havde skrevet kontrakter med to Masterclass-talenter. Henholdsvis målmand Jacob Pryts Larsen og forsvarsspiller Gregers Arndal-Lauritzen fra Brøndbys hold i U/17-Ligaen. 3point.dk satte de to talenter i stævne og stillede tre mere eller mindre enslydende spørgsmål til hver. Første til at svare er en yderst ambitiøs Jacob Pryts Larsen.

Et irriterende grin

Hvad er dine ambitioner lige her og nu i Brøndby IF og på lidt længere sigt Jacob? - Jeg skal først op i Superliga-truppen, og så vil jeg vinde trofæer med klubben og deltage i Champions League. Hvad er Gregers' styrker som forsvarer? - Gregers er god som forsvarspiller, fordi han snakker ekstremt meget, og er virkelig livlig. Han er en god duelspiller, som er ekstremt vigtigt mod især jyske hold. Hvad er det mest irriterende ved Gregers? - Gregers' grin kan til tider godt irritere mig en smule, men der er egentlig ikke noget skidt ved ham overhovedet.

Til tider meget barnlig

Hvad er dine ambitioner lige her og nu i Brøndby IF og på lidt længere sigt Gregers? - Min ambition er lige nu at komme op og spille lidt med på U/19, og næste år være en fast del at U/19 start-truppen. Om måske et til to år håber jeg at være med til lidt træninger på Superliga-holdet. Hvad er Jacobs styrker som målmand? - Han er sindssyg stærk med fødderne, og så kommunikerer han rigtig godt. Han er generelt bare en stærk målmand. Hvad er det mest irriterende ved Jacob? - Han er til tider meget barnlig, det er lidt irriterende, haha! Næste gang, du kan opleve de to talenter i aktion, er i morgen lørdag kl. 13:15 på Farum Park, hvor Brøndby IF gæster FC Nordsjælland i U/17-Ligaen.

Mest kommenterede nyheder