3POINT
1684182480-20230513_Freja-Borne_3point_BrøndbyU17-mod-ACHu17_00002.jpg

Freja Borne

Nyheder17. maj 2023

Talentchef: Vi har styrket rekruttering, transition, fysisk træning, analyse- og fys-afdelingen

Talentchef og daglig leder af Brøndby Masterclass, Christian Larsen giver en en update på Brøndby Masterclass’ fokusområder.

3point person
Per Bang17. maj 2023

Hvis du er til Masterclass, skal du høre seneste udgave af Masterclass Magasinet med talentchef og daglig leder af Brøndby Masterclass, Christian Larsen. Det er knap en times kompakt talent- og akademiinformation.

For at skabe de bedste rammer for nuværende og kommende talenter på Brøndby I.F.’s akademi, fokuserer Brøndby Masterclass lige nu på at udvikle områderne: skolesamarbejde, organisation, tid til den enkelte og international matchning. Larsen sætter ord på.

 

Skolesamarbejde
- Samarbejdet med både Brøndbyvester Skole og Brøndby Gymnasium er styrket - f.eks, i forhold til at få en fast tilknyttet koordinator på Brøndby Gymnasium til vores spillere.

- Et øget og styrket samarbejde med Brøndbyvester Skole gør, at når vi rammer efter sommerferien, så står den på formiddagstræninger og tidlige eftermiddagstræninger fra U14 til U19. Det er et stærkt samarbejde med en enorm fleksibilitet. Fleksibiliteten gør, at vi kan styrke drengenes oplevelser af at gå i skole, når man spiller i Brøndby. 

- Så der er vi nået langt. Det er noget, der ændrer dagligdagen.

 

Organisation og stab
Med træningstider mellem kl. 8.00 og 16.00, i stedet for eksempelvis 15.00 til 20.00, ændres dagligdagen for trænere og stab også til det bedre.

- Det skaber større sammenhæng omkring organisationen. Hvis vi skal træne formiddag og tidlig eftermiddag, har vi haft interesse i at styrke nogle roller. Vi får slået et par jobs sammen og faktisk løfter antallet af fuldtidsansatte til efter sommerferien, fordi det kommer til at foregå som en lidt mere almindelig dagligdag i forhold til det jobmæssige. Vi kan være der, når spillerne er der.

- Så vi har egentlig efter nytår fået både styrket rekruttering og transition, fysisk træning, analyse, fys-afdeling i forhold til nummerering i tid. Nogle af dem efter sommerferien, nogle af dem allerede nu. 

 

Tid til den enkelte
Masterclass ændrede trupstørrelserne for godt et år siden. Ved at arbejde med mindre trupper, får man i teorien kvalitet over kvantitet, mere stab/økonomi pr. spiller, mindre utilfredshed og mere flydende brug af spillere på tværs af årgangene - transitioner.

- Den oplevelse, det er at spille i Brøndby på vores akademi, er, at vi rigtig gerne vil have meget tid til den enkelte. Om det så er spilletid, trænertid eller specialisttid. Der synes vi virkelig, vi kommer et interessant sted hen, som gerne skal komme spillerne til gavn.

- Vi får nogle erfaringer nu ved at være lidt smallere i trupperne, som er rigtig spændende på et akademi. Trænere, medarbejdere og spillere skal arbejde tættere sammen. Det får vi nogle værdifulde erfaringer omkring. Det er en retning, vi har valgt at gå i.

 

International matchning og oplevelser
Det er attraktivt for ungdomsspillere at rejse verden rundt og møde internationale hold. Det er attraktivt og lærerigt for klubben, at matche Masterclass-holdene mod udenlandske konkurrenter.

- Jeg synes stadigvæk, det er et område, hvor vi har et lille stykke at gå. Det er klart, at generelt set er vi begyndt at rejse noget mere. Hvis vi ser fra april til nu, så har vores U13-hold været i Portugal, i Frankrig og skal til England lige om lidt og får lov at spille mod Ajax, Sporting Lisbon, Chelsea og Manchester City. Vores U14 har også mødt Benfica, Ajax og Manchester City her i foråret.

- På den måde er vi på vej et sted hen. Jeg tror stadigvæk, at vi lige skulle lande i, hvad Future Cup var for noget. Hvordan kunne vi bruge det?  Særligt omkring den her sidste del i transitions-øjemed. Det er klart, at når vores U19-hold også tager til en turnering i løbet af foråret, så er det også et load, der bliver smidt ind. 

- Men, vi er jo interesserede i at få den her matchning og også udfordre drengene lidt i at spille onsdag og lørdag. Så de skal også ud og ramme nogle grænser i deres præstationer. 

 

Vil du have mere Masterclass? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget dækning af talenterne, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Mest kommenterede nyheder