Taktisk analyse: Midtbanen manglede og marginalerne gik til Farum

Fredag aften tog FCN en sejr på Brøndby Stadion, da gæsterne kunne returnere op ad Hillerød Motorvejen med tre point i bagagen. Sejren kom efter en kamp, hvor Brøndby i markant grad var svækket i deres spil på midtbanen - en omgang covid karantæner gjorde det svært, og det var tydeligt at se i kampen, at specielt en Josip Radosevic manglede. Samtidig kom gæsterne fra Farum også til kampen med et for dem mere atypisk taktisk udtryk. Som altid har 3point.dk kørt kampen igennem videomaskinen, og bringer her en analyse.

Kasper Pedersbæk16. aug. 2021

Brøndby spillede ikke overraskende fra kampens start i den typiske 3-5-2 (med en snert af 3-4-3 i presset, når den centrale offensive midtbane skubber frem mellem angriberne), hvor der dog var sket en del rokeringer i blandt de startende 11 efter de mange covid karantæner. Fra start var det Hermansen - Skipper, Maxsø, Tshiembe - Bruus, Mensah - Slimane, Hedlund, Frendrup - Uhre, Pavlovic. Det markante var naturligvis valget af Hedlund på midtbanen - hvor han skulle søge at erstatte den kreativitet som man ellers havde indkøbt med Mathias Greve, ligesom forsvaret også indeholdt Skipper, en spiller som angiveligt ikke havde startet hvis Rosted havde været klar til kamp.

FCN spillede med en 3-5-2, hvor de havde valgt Vindahl - Thychosen, Hansen, Nagalo - Villadsen, Frese - Walta, Diomande, Kofod Andersen - Coulibaly, Schjelderup fra start af. For gæsternes vedkommende var det en flydende opstilling, hvor der var forskellige definerede opgaver (set udefra) i et forsøg på at stække Brøndbys opspil på forskellig vis.

Brøndbys opbygning, FCNs pres

FCN spillede ikke med en rendyrket angriber fra start - men på toppen lå Schjelderup og Coulibaly og udførte et væsentligt stykke arbejde for FCN i forsøget på at stække Brøndbys opspil. Specielt i kampens første 45 minutter havde FCN stor succes med at få Brøndby til at forcere - som hjemmeholdet ellers har mestret i stor stil - gennembrudsafleveringerne op til de løb som især Uhre og Hedlund ellers oplagt skulle foretage i rummet mellem yderstopper og wingback.

1629146551-export(24).png

I den strategi spillede Diomande en væsentlig rolle, ligesom at Brøndbys trio på midtbanen også havde en indvirkning herpå. For Diomande havde en klar rolle i spillet mod bolden. Her var hans opgave at stække Morten Frendrup som opspilsstation cenralt i banen. På grafikken ovenfor ses hvordan FCN gerne satte presset ind fra højre mod venstre - det tvang Skipper på bolden, hvilket FCN givetvis rigtig gerne så samtidig med at Diomande lukkede Skippers mulighed for en diagonal kort bold ind i banen til 6eren (Frendrup) der så skulle vende spillet. Det er det arbejde Radosevic er blevet skolet så eminent til at udføre af Niels Frederiksen.

1629146558-export(28).png

Der var flere eksempler (se ovenfor igen) på lignende situationer, og en klar indikator for, at FCN uden tvivl havde et klart ønske om at tvinge bolden over mod højre, samtidig med at man lukkede de centrale muligheder for Brøndbys højre yderstopper (Skipper). Covid ændringerne på Brøndbys hold gjorde det svært - for midtbanen endte med at blive for skævvredet. Frendrup var reelt eneste option som opbygningsstation, for både Slimane og Hedlund endte for højt i banen, og så fik FCN succes med at bruge Diomande til at lukke ned for Frendrup.

1629147986-bif-fcn-aug2021-midtbane-passing-received.jpg

Ovenfor ses en grafik der illustrerer hvor på banen Frendrup, Slimane og Hedlund modtog deres afleveringer. Og et hurtigt kig på de to eksempler på Brøndbys opbyggende spil tidligere i analysen viser også en for stor afstand til de områder hvor det var nødvendigt for bagkæden at have kanaler og muligheder for at spille op i.

Så en stor del af de ellers normalt farlige gennembrudsafleveringer, afleveringerne i dybden, fra Brøndby kom for tidligt, fordi de blev slået fra bagkæden og fra en dyb position, hvilket gjorde det nemmere for FCNs bagkæde at holde sig højt i banen indtil gennembrudsafleveringerne så blev slået, og de kunne falde ned og tage duellerne retvendte.

FCNs opbygning, Brøndbys forsøg på pres

Gæsterne trak omvendt i spillet med bolden ofte Diomande ned i en opbyggende rolle, hvor han droppede ned mellem de to 8ere (Kofod Andersen og Walta), agerede opspilsstation for så at kombinere sig forbi det pres Brøndby forsøgte at lægge.

1629146554-export(25).png

Ovenfor illustreret ved at FCN bygger op med Kian Hansen på bolden. Diomande falder ned i banen fra sin højere position. Hedlund går i pres, de to angribere blokerer helholdsvis Thychosen og Nagalo ganske som presset \"plejer\" at blive sat for Brøndby. Men bagved følger hverken Slimane eller Frendrup trop, så Diomande kan træde tre skridt til siden og helt upresset modtage bolden fra Kian Hansen, vende med den og aflevere ud til Kofod Andersen i halvrummet. Slimane indser for sent sit manglende presløb, så han kommer for sent og Diomande vinder 3-4 meter på ham ved at løbe forbi ham. Det bringer med lethed FCN forbi Pavlovic, Uhre, Hedlund og Slimane - og FCN kan drive bolden frem (Kofod Andersen tager et 50 meter langt progressivt løb med bolden).

Hvorfor kom presset så sent?

Brøndby skabte muligheder i kampen. Det skete bare først efter man VAR kommet bagud. Først der lykkedes hjemmeholdet mere med at få bygget spillet op og få ført bolden længere frem før man slog gennembrudsafleveringerne. Både Mensah og Bruus fik mere tid på bolden, og Mensah stod også fadder til nedenstående afleveringer. Nærmest en Uhre classic. Hvor han tager løbet mellem stopperne og kommer først på bolden.

1629146556-export(29).png

Det samme gjorde sig gældende i spillet mod bolden. Brøndby fik mere styr på presset, og man fik skubbet med frem og fik underbygget det første pres. Nedenfor illustreret - her lægger Uhre første pres sammen med Hedlund, og bagved er der dækning fra midtbanen i form af Frendrup og Slimane.

1629146560-export(30).png

Simulering af kampen - typisk for tiden

Hvis vi tager et kig på kampens expected goals kan vi få et fingerpeg om, hvordan Brøndby (og FCN) præsterede. Det er værd at holde sig for øje, at expected goals IKKE er en sandhed for hvem der BURDE, SKULLE eller FORTJENTE at vinde kampen, men er et redskab til at analysere, hvem der havde MULIGHEDERNE for at kunne have bragt mere med sig hjem af point. Eller hvem der havde fodboldens guder til at smile lidt deres vej.

En analyse af afslutningerne fortæller os at Brøndby samlede 1.14 xG på 7 afslutninger, mens gæsterne fra Farum ramte blot 0.62 xG på 9 afslutninger. Bryder vi alle afslutningerne ned, og matematisk simulerer kampen til at blive spillet 100.000 gange med de eksakt samme chancer, så tilfalder resultatmulighederne sig ud således:

FCN ville statistisk set i dette tilfælde hente en sejr i blot 19% af de spillede kampe med de pågældende afslutninger. En uafgjort ville ske i knap 32% og Brøndby var med 50% klart det hold som over flest kampe med de givne chancer havde sat de tre point ind på kontoen.

1629146551-bif-fcn-aug2021-simulering-mål.jpg

Det var the odd one out at FCN tog sejren. I hvertfald hvis vi kigger på de statistiske sandsynligheder for scoringer. Gæsterne producerede ikke voldsomt med chancer. Et kig på TAPINs shot map nedenfor bekræfter analysen. Det var ikke et Brøndbyhold som blev skilt ad defensivt der tabte kampen. Det var et Brøndbyhold som - på en dag hvor spillet ikke flød aller bedst, men hvor man stadig producerede de 2-3 solide muligheder for en scoring - havde fodboldgudernes gunst imod sig.

For hvis man netop simulerede kampen 100.000 gange ville FCN i 50% af tilfældene ikke score et mål, og i 37% kunne de forvente at score et mål. Flere end det ene var tæt på en fantasti at forvente sig af output. Omvendt havde Brøndby henholdsvis blot 27% forventet 0 mål, og ellers i henholdsvis 42% og 24% forvente at score 1 eller 2 mål.

Sagt med andre og færre ord. Brøndby ville i langt størstedelen af kampen mod FCN gå fra banen med min. 1 point på kontoen, og i flere af de simulerede scenarier også med 3 point. Dette siger noget om at på en aften hvor spillet ikke flød, så var \"fodboldgudernes gunst\" bestemt heller ikke med Brøndby. Hvor omvendt FCN tværtimod fik tæt på fuld udbytte scoringsmæssigt af deres skabte chancer.

Konklusion: Nej, det var ikke godt nok

Der var åbenlyse mangler i præstationen for Brøndby mod FCN. Det haltede gevaldigt de første 60 minutter, og først da man blev presset med kniven for struben blev der skruet et gear eller to op, og vist at man stadig kunne producere chancerne. Det positive - og det er værd at hive med oven på en træls kamp - er at Brøndby trods det ikke helt flydende spil stadig formår at skabe de tilstrækkelige muligheder.

For mulighederne var der i kampen mod FCN. Som minimum kunne man forvente et enkelt point med fra kampen. Og under simuleringen af kampen viser det også, at dew blågule vitterligt ikke havde \"gudernes gunst\" - sagt med andre ord igen med en gammel klassiker: Det er stolpe ud.

En svær covid-præget kamptrup fik skabt mulighederne trods en overvejende sløj indsats. Tilfredsstillende resultat, nej. Tilfredsstillende præstation, nej - men der var trods alt det at tage med, at muligheder i en skodkamp stadig blev skabt.

Taktisk analyse: Midtbanen manglede og marginalerne gik til Farum

Mest kommenterede nyheder