3POINT
Nyheder4. apr. 2018

Tag børnene med på stadion: Brøndby klar med ny Familie Lounge på søndag

Tag børnene med på Brøndby Stadion. De kommer ikke til at kede sig. Heller ikke inden kampen, hvor en ny Familie Lounge nu står klar. FOTO: brondby.com Brøndby

3point person
3point.dk4. apr. 2018

Tag børnene med på Brøndby Stadion. De kommer ikke til at kede sig. Heller ikke inden kampen, hvor en ny Familie Lounge nu står klar. FOTO: brondby.com Brøndby IF gør meget for klubbens fans. For nylig er Ebbe Skovdahl Lounge blevet til og til sommer står nordens største fanzone klar bag Sydsiden til de mange trofaste tilhængere. Nyeste skud på stammen har de yngste blågule i centrum. En ny Familie Lounge står nemlig klar på søndag, hvor det er helt oplagt at tage børnene med hen, inden familien bevæger sig ind på det stemningsfyldte stadion. Den nye Familie Lounge, som åbner allerede på søndag til kampen mod AC Horsens, indeholder flere elementer, som skitseres herunder. (Nedenstående tekster er taget fra brondby.com) eSport og gaming område Et af de større tiltag i Familie Loungen bliver det nye eSport-område. Her er der forskellige Playstation-miljøer, hvor der kan spilles FIFA. Derudover vil der i samarbejde med vores eSport partner MM Vision være installeret komplette gaming PC’ere med tilhørende udstyr, hvor der er mulighed for at spille forskellige spil fra EA Sports. Dette kan ovenikøbet gøres i vores nye eSport gamerstole fra Vertagear, der også kan købes i Brøndby Shoppen. Kreativt værksted sammen med Søstrene Grene Til de kreative fans vil der være et område, hvor man kan tegne, male eller lave andre kreative ting. Her stiller Søstrene Grene forskellige redskaber til rådighed. Til hver kamp på Brøndby Stadion vil dagens tegning blive kåret og hængt op på opslagstavlen. Vinderen får en kuffert fra Søstrene Grene med forskellige tegneredskaber. Sangværkstedet En af Brøndby Stadions varemærker er den fantastiske stemning, der skabes fra tribunerne, hvor lydkulissen med Brøndby-sange er i en klasse for sig. I Familie Loungens sangværksted vil der være mulighed for at lytte og lære teksterne til de mest kendte sange, som synges fra Sydsiden. Her er der nemlig opsat tablets, hvor man kan vælge sine sange, tage høretelefonerne på og så stemme i med resten af Sydsiden. Aktivitetssal I aktivitetssalen er der en lille boldbane med et stort stadionmaleri som flot kulisse, hvor man kan afprøve sine egne fodboldfærdigheder på de små mål. Derudover er der det helt nye ”Active Floor”-system, hvor man spille mange forskellige spil mod hinanden på et oplyst gulvareal som spilleplade, hvor en maskine i loftet registrerer ens bevægelser. Dette er et must at prøve for de legesyge. Bordtennis, pool og bordfodbold I bedste ungdomsklub-stil vil der selvfølgelig også være mulighed for at udfordre sig selv og sine medfans i bordtennis, en runde pool eller en omgang bordfodbold med Carlsberg Sport. Udendørs aktiviteter Når vejret tillader det, vil der i området foran Familie Loungen blive opsat hoppeborge og andre udendørs aktiviteter, som børnene også kan forlyste sig med, inden de skal ind og se Brøndby-spillerne løbe på banen. Læs meget mere om den nye Familie Lounge - også om parkering - og se en masse billeder, ved at klikke her. [caption id="attachment_37063" align="alignnone" width="637"] BILLEDE: brondby.com[/caption]

Mest kommenterede nyheder